Michael C. Hall vender tilbage på tv-skærmen

Michael C. Hall vender tilbage på tv-skærmen

Michael C. Hall har æren af at have deltaget i både den, i manges øjne, bedste og værste afslutning på en tv-serie i nyere tid. Mens ’Six Feet Under’ kørte smukt ud af landevejen til tonerne af Sias ’Breathe Me’, blæste ’Dexter’ omkuld som en stak pindebrænde.

Nu vender Hall tilbage til tv-verdenen, denne gang dog i en miniserie. Projektet går under navnet ’God Fearing Man’ og er baseret på en historie, Stanley Kubrick oprindeligt skulle have ført ud i livet.

Præmissen lyder vanvittig nok til, at det nødvendigvis må blive en interessant serie. Den bygger på den autentiske historie om den canadiske minister Herbert Emerson Wilson, der senere i livet blev en af de mest succesfulde bankrøvere i det tidlige 20. århundrede. Derudover var han eftersigende en ren Egon Olsen med et pengeskab.

Dermed fortsætter Michael C. Hall med at indtage roller som komplicerede mænd, men denne lyder godt nok radikalt anderledes end hans tidligere præstationer. Producenten Entertainment One shopper serien rundt hos forskellige kanaler, hvorfor det altså endnu er åbent, hvor den finder et hjem.

Læs også: Dexter med mullet i sydstats-thrilleren ’Cold in July’

Læs også: 10 tv-karakterer, der fortjener at dø

Læs også: De 10 bedste titelsekvenser fra nyere tv-serier

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af