Se, hvilke skuespillere der tjener mest i Hollywood lige nu

Se, hvilke skuespillere der tjener mest i Hollywood lige nu

Forbes har som sædvanligt lavet en top 10-liste over årets bedst betalte skuespillere og skuespillerinder, og i år toppes listen af henholdsvis Sandra Bullock med en årsløn på 283 mio. kr. og Robert Downey Jr. med 416 mio. kr.

Bullocks succes skyldes i år  ’Gravity’, hvor hun svæver vægtløst rundt i rummet, mens Downey Jr. fortsætter i rollen som geni, milliardær, playboy og filantrop i ’Iron Man 3’ og ’The Avengers’.

Længere nede på kvindernes liste ses Jennifer Lawrence (189 mio. kr.), Jennifer Aniston (172 mio. kr), og Gwyneth Paltrow (105 mio. kr.).

Hos mændene ses blandt andre Dwayne Johnson (289 mio. kr.), Bradley Cooper (255 mio. kr.), og Leonardo DiCaprio (217 mio. kr.).

De opmærksomme læsere vil allerede have spottet en væsentlig lønforskel mellem de bedst betalte mænd og kvinder. Samlet set hev de 10 bedst betalte skuespillere 2,3 mia. kr. hjem, mens de 10 toppositionerede kvinderne ‘kun’ trak 1,2 mia. kr. ind.

Denne kløft kan skyldes, at mændene i langt højere grad er havnet i roller, som er del af en større franchise. De er derfor langt sværere at skifte ud og kan derfor forlange mere i løn. Og hvis der er én skuespiller, der har vist, at han ikke kan erstattes, er det Downey Jr., der som Iron Man er blevet en uundværlig karakter for Marvels univers.

Både Jennifer Lawrence og Angelina Jolie har dog vist, at actionfilm med kvinder i hovedrollerne sagtens kan hive et stort publikum i biografen, og senere på ugen får Scarlett Johansson  lov til at vise sit værd i Luc Bessons science fiction-film ’Lucy’. Så måske er den store lønforskel langsomt ved at udligne sig.

Læs også: Trailer til ‘Lucy

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af