Trailer: ’The Wire’-stjerne har hemmeligheder i ny Showtime-serie

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hovedforfattere: Sarah Treem og Hagai Levi. Medvirkende: Dominic West, Ruth Wilson, Joshua Jackson og Maura Tierney. Premiere: Oktober på HBO Nordic.

Tre trailer-tanker:

1. Den amerikanske kanal Showtime har med serier som ’Homeland’ og ’Dexter’ kæmpet sig op blandt giganterne inden for serieunderholdning, og snart kan de tilføje endnu en serie på repertoiret: ’The Affair’. Bag kameraet står Hagai Levi og Sarah Treem, hvoraf sidstnævnte tidligere har været medforfatter og producer på ’House of Cards’.

2. ’The Affair’ handler om ægtemanden Noah (Dominic West fra ’The Wire’), der under en sommerferie i Hamptons indleder en affære med den lokale Alison (Ruth Wilson). I baggrunden står deres ægtefæller Helen (Maura Tierney), der tager sig af parrets fire børn, og Cole (Joshua Jackson), der kæmper for at holde økonomien over lavvandet. Serien udforsker karakternes forskellige historier og synsvinkler, og at dømme ud fra teaseren kommer der til at være en del lag af hemmeligheder og skjulte motiver at grave i.

3. Med en samling af dygtige folk både foran og bag kameraet er det svært ikke at se frem til denne nye serie-satsning. Traileren er lækkert klippet sammen og lover en ’Rashomon’-agtig fortællerstil, som vi tidligere har set i ’True Detective’, hvor der springes frem og tilbage i tid og synsvinkel. Fortællingen om de to forliste ægteskaber kan ses på HBO Nordic allerede til oktober.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af