Video: Se Guy Pearce i David Michôds ’The Rover’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det ser på nuværende tidspunkt ikke ud til, at ’The Rover’ får dansk biografpremiere, selvom den er købt til dansk distribution.

Det kan man, især efter at have set ovenstående klip med de første seks minutter fra filmen, kun være ked af. Her får man en bidsk udseende Guy Pearce, der jagter de forbrydere, som netop har stjålet hans bil, igennem et tørt, australsk landskab.

Filmen, der ud over Pearce også har Robert Pattinson på rollelisten, har generelt fået gode internationale anmeldelser, og den bliver beskrevet som en mørk sag, ganske blottet for humor, hvilket da også er den fornemmelse, klippet giver. Men man får alligevel lyst til at se mere.

Michôd slog igennem med et mindre brag, da ’Animal Kingdom’ udkom i 2010. Også her havde Guy Pearce en hovedrolle – som hæderlig politimand.

Vi sender positive tanker i retning af Nordisk Film og håber, at de sætter filmen op i biograferne. Ellers må vi fange den på dvd/on demand.

Læs også: 10 instruktører, vi vil se lave en tv-serie

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af