Casting-nyheder: Nye stjerner til film af Coen-brødrene, Joachim Trier og ’The Hangover’-instruktør

Casting-nyheder: Nye stjerner til film af Coen-brødrene, Joachim Trier og ’The Hangover’-instruktør

Coen-brødrene formår altid at samle et interessant cast. Deres nyeste film, ’Hail, Caesar!’, har allerede George Clooney, Scarlett Johansson, Tilda Swinton, Josh Brolin, Jonah Hill, Ralph Fiennes og Channing Tatum på rollelisten.

Nu kan de også tilføje Alden Ehrenreich og Frances McDormand på den lange liste. Alden Ehrenriech er på alvor på vej op i Hollywoods hierarki efter at have medvirket i Francis Ford Coppolas fantastiske indiefilm ’Tetro’ og Woody Allens ’Blue Jasmine’.

At Frances McDormand også er med, kommer dog ikke som den store overraskelse; Hun er gift med Joel Coen og har medvirket i adskillige af brødrenes film.

Læs også: Wikke & Rasmussen: Sådan har Coen-brødrene inspireret os

Joachim Triers første engelsksproget film, ’Louder Than Bombs’, har haft en hård fødsel. Men den skandinaviske mesterinstruktør kunne i går endelig starte optagelserne til sin film i New York. Filmen har allerede Jesse Eisenberg, Gabriel Byrne og Isabelle Huppert på tapetet, og nu kan også Amy Ryan (’The Wire’) og David Strathairn (’Lincoln’) skrives på.

Filmen handler om en far og to sønner, der skal bearbejde tabet af deres mor og hustru – en berømt krigsfotograf – tre år efter hendes død.

Læs også: Endelig: Joachim Triers Jesse Eisenberg-film går i optagelse

Flere casting-nyheder fra Hollywood afslører, at ’Dallas Buyers Club’-instruktøren, Jean-Marc Vallée, er på vej med en ny film med navnet ’Demolition’. Filmen handler om en ung bankinvestorer, der i sorg over sin hustrus død møder en ny kvinde, der ændrer hans liv. Optagelser starter i næste uge, og filmen har fået Jake Gyllenhaal og Naomi Watts i hovedrollerne.

Instruktøren Todd Philips har været stille siden afslutningen på sin ’The Hangover’-trilogien. Rygterne fortæller, at han gerne vil væk fra komediegenren og lege med mere tunge emner. Nu skal han angiveligt instruere en autentisk fortælling om to unge, hashrygende mænd, der ved et tilfælde bliver våbenhandlere i Afghanistan. Jesse Eisenberg og Shia LaBeouf er nu på tale til hovedrollerne, skriver Deadline.com.

Det er dog ikke den eneste film, Shia LaBeouf netop er blevet tilknyttet. Han er også blevet en del af castet på ’Fighting’-instruktøren Dito Montiels nye film, ’Man Down’. LaBeouf skal spille over for Kate Mara og Gary Oldman i den psykologiske thriller om en mand, der leder efter sin familie i et postapokalyptisk Amerika.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af