Joshua Oppenheimers ‘The Look of Silence’ vandt juryens pris på Venedig-festivalen tidligere på måneden. Og nu er der godt nyt: Den får danmarkspremiere på CPH:DOX i november, hvor den deltager i hovedkonkurrencen DOX:AWARD.
Filmen er den herboende instruktørs opfølger til ‘The Act of Killing’, der på foruroligende vis dokumenterede, hvordan bødlerne fra det indonesiske folkemord i 60’erne stadig hyldes som helte i landet.
Hans nye film sætter fokus på den anden side af konflikten, nemlig ofrene. ‘The Look of Silence’ følger Adi, der lever side om side med de bødler, der myrdede hans bror under folkemordet. Og ikke bare vandt den en fornem pris i Venedig, den fik også forrygende anmeldelser.
CPH:DOX løber af stablen 6.-16. november.
Læs også: Se første klip fra ‘The Look of Silence’
Læs også: De mest hypede film fra Venedig-festivalen