Rihanna skal være med i næste James Bond-film

Rihanna skal være med i næste James Bond-film

Rihanna skuespildebutterede i actionfloppet ‘Battleship’, men om det er denne præstation, der har overbevist folkene bag James Bond-franchisen om, at hun er det rette match til den næste film om agent 007, er nok tvivlsomt.

Men i hvert fald er sangerinden blevet spurgt, om hun vil være med i filmen, der foreløbigt har arbejdstitlen ‘Bond 24’, skriver The Sunday Mirror, der samtidig citerer kilder tæt på stjernen for at sige, at hun takkede ja på stedet. Rihanna er stor fan af James Bond-filmene, forlyder det.

Der er tale om en ganske lille rolle, men mon ikke hun får et par scener over for Daniel Craig, der tager sin fjerde tur i superagentens ulastelige klæder.

Filmen skal efter planen optages senere på året, og premieren er sat til november næste år. I instruktørstolen sidder Sam Mendes, der også stod bag ‘Skyfall’.

Ralph Fiennes, Ben Wishaw og Naomie Harris gentager også deres roller som henholdsvis M, Q og Moneypenny.

Læs også: Rihanna hyldes for sin stil

Læs også: Skandinavisk Bond-skuespiller søges – her er vores forslag til casterne

Læs også: Eninem og Rihanna leger ‘Inception’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af