Trailer: Endelig den første forsmag på P.T. Andersons ‘Inherent Vice’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktion: Paul Thomas Anderson. Medvirkende: Joaquin Phoenix, Josh Brolin, Reese Witherspoon, Benicio Del Toro, Katherine Waterston, Owen Wilson, Michael K. Williams, Maya Rudolph, Martin Short, Timothy Simons. Premiere: 21. januar.

Tre trailer-tanker:

1. Der er blot to dage til, at Paul Thomas Andersons filmatisering af Thomas Pynchons ‘Inherent Vice’ får verdenspremiere på filmfestivalen i New York. Studiet bag filmen har været stærkt hemmelighedsfulde omkring filmen, og hidtil har vi kun fået viftet et par stillbilleder for næsen af os til at pirre nysgerrigheden. Men nu – omsider – rammer den første trailer nettet, og lever den så op til forventningerne? Ja, i den grad.

2. Filmen om privatdetektiven (Joaquin Phoenix), der leder efter sin forsvundne ekskæreste med en politimand (Josh Brolin) i hælene, ligner en fabelagtig tilbagevenden til den overskudsagtige humor, som P.T. Anderson kun demonstrerede i små glimt i de monumentale ‘There Will Be Blood’ og ‘The Master’, men som gennemvæddede flere af hans tidligere film, som ‘Punch Drunk Love’, ‘Hard Eight’ og ikke mindst ‘Boogie Nights’.

3. Især sidstnævnte virker som en mest oplagt parallel til hans nye film, for ligesom filmen om Los Angeles’ pornoindustri i slut-70’erne ligner ‘Inherent Vice’ en pletfri periodeskildring, denne gang centreret omkring L.A.’s narkomiljø i start-70’erne. Phoenix og Brolin ser ud til at have en fest, og omkring sig har de det mest frygtindgydende cast længe set, se selv ovenfor. Bid mærke i Katherine Waterston, der som ekskæresten, alle jagter, kan få sit store gennembrud. Jonny Greenwood fra Radiohead har som til ”There Will Be Blood’ og ‘The Master’ lavet musik til filmen.

Læs også: Se Chris Hemsworth som computernørd i traileren til Michael Manns nye film

Læs også: Se traileren til Bille Augusts mulige comeback, ‘Stille hjerte’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af