Trailer: Stjerneglimt i HBO’s roste miniserie ’Olive Kitteridge’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktion: Lisa Cholodenko. Medvirkende: Frances McDormand, Richard Jenkins, Bill Murray. Premiere: Premiere på HBO Nordic – afsnit 1+2 3. november og afsnit 3+4 dagen efter.

1. Ja, det er jo ikke meget, vi får i denne første trailer til HBO og Lise Cholodenkos miniserie ‘Olive Kitteridge’, men lidt har også ret. De ordløse, men musiktunge 30 sekunder når, om ikke andet, at introducere os for de centrale karakterer og det naturlige miljø, lillebyen Crosby i den amerikanske stat Maine, de bor i. Her møder vi titelkarakteren Olive, spillet af Frances McDormand, og hendes mand Henry i skikkelse af Richard Jenkins. Herudover har altid fantastiske Bill Murray en større rolle som enkemanden Jack Kennison, som Olive bliver venner med.

2. HBO har en stolt tradition for miniserier af stort format. Hvor krigsserierne ’Band of Brothers’ og ’The Pacific’ blev kendt for deres storladne kampscener og uendelige budgetter, er vi her i umiddelbart mere beskedne rammer, indtil vi for alvor dykker ned i historien. Den er nemlig en fortælling over 25 år om Olive og Henrys forhold, fortalt over fire timelange afsnit og baseret på forfatteren Elizabeth Strouts roman af samme navn. Vi kan formentlig forvente en emotionel prægnant historie, fyldt med komplekse og undertrykte følelser. Fans af Todd Haynes’ ligeledes HBO-producerede ’Mildred Pierce’ med Kate Winslet vil nok ikke blive skuffede.

3. Instruktøren af ’Olive Kitteridge’, Lisa Cholodenko, ser vi desværre  alt for lidt til. Hun har i sin 20-årige karriere kun instrueret fire spillefilm, ved siden af diverse kortfilm og afsnit af tv-serier, hvoraf den seneste var den fremragende ’The Kids Are All Right’. Nu går hun så andre HBO-instruktører i bedene og instruerer alle miniseriens fire afsnit. Den tilgang blev taget med stort held af Cary Fukunaga i første sæson af ’True Detective’ samt af Steven Soderbergh i den aktuelle ’The Knick’. ’Olive Kitteridge’ høstede overstrømmende roser ved dens nylige førstevisning på Venedig Film Festival.

Læs også: De mest hypede film fra Venedig Film Festival

Læs også: De vigtigste kvindelige instruktører i amerikansk indie-film

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af