’12 Years a Slave’-instruktør laver pilotafsnit for HBO

’12 Years a Slave’-instruktør laver pilotafsnit for HBO

Store filminstruktører på stribe kaster sig over tv-serier for tiden. Denne gang er det Steve McQueen, manden bag ’Hunger’, ’Shame’ og senest Oscar-vinderen ’12 Years a Slave’, der bevæger sig mod fjernsynets hellige gral, HBO.

Han skal både skrive og instruere et pilotafsnit af dramaserien ’Codes of Conduct’, med senere mulighed for en hel sæson, hvor han fortsætter sit fokus på den amerikanske raceproblematik, som han begyndte med ’12 Years a Slave’. Serien handler om den unge, afroamerikanske mand Beverly Snow fra New York-bydelen Queens, der bliver en del af Manhattens overklasseelite.

McQueen har skrevet pilotafsnittet i samarbejde med Matthew Michael Carnahan, der også udelukkende har skrevet film indtil nu, senest ’World War Z’. Rollen som Beverly Snow skal spilles af debutanten Devon Terrell, der er et ganske ubeskrevet blad. Han blev født i USA, men er opvokset i Australien, hvor han også fik sin skuespiluddannelse.

Læs også: David Fincher arbejder på noir-krimi-serie for HBO

Læs også: HBO udvikler prequel-serie af Scorseses ’Shutter Island’

Læs også: Ed Harris slutter sig til stjernespækket HBO-serie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af