HBO takkede nej til spin-off af ’The Wire’

HBO takkede nej til spin-off af ’The Wire’

’The Wire’ – serien ingen så, mens den kørte, men senere er blevet tv-guldalderens poster boy – kunne have fået en spin-off, hvis det stod til hovedforfatter David Simon.

Seriens forfattere havde skrevet en bunke manuskripter, der ville være en udløber af seriens politiske arena med Baltimores borgmester Tommy Carcetti i centrum, har Simon fortalt Buzzfeed.

Carcetti blev spillet af Aiden Gillen, der lige nu brillerer som Littlefinger i HBO’s ’Game of Thrones’. Af samme grund kan man måske godt tilgive HBO, at de dengang sagde nej til et spin-off af ’The Wire’s tredje sæson, hvor det politiske liv var i fokus. Årsagen var dog, at HBO, ifølge Simon, kun ville have én serie med base i Baltimore, som ingen så. Og det kan man jo måske godt forstå.

Siden ’The Wire’ har David Simon arbejdet for HBO med både ’Generation Kill’ og ’Treme’, mens man efterhånden også kan begynde at glæde sig til hans kommende ’Show Me a Hero’, der endnu kun er i præproduktion, men allerede har samlet et stærkt cast.

Læs også: Se castet til ny serie fra manden bag ’The Wire’

Læs også: HBO satte bremsen i for ’The Wire’-skabers drømmeprojekt

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af