James Franco samler vennerne til ’Zeroville’

James Franco samler vennerne til ’Zeroville’

James Franco har startet optagelserne på endnu et projekt, en filmatisering af bogen ’Zeroville’. Og han har samlet et cast, som ser stærkt ud på papiret. Nå ja, og så består det af en række af hans gode venner.

Således medvirker både Seth Rogen, Will Ferrell, Danny McBride og Craig Robinson i filmen, der har Franco i både hovedrollen og instruktørstolen. Også Megan Fox, Jacki Weaver og Joey King er på rollelisten.

’Zeroville’ handler om den unge arkitektstuderende Vikar, som er besat af film og kommer til Hollywood i 1969, hvor han får arbejde som filmklipper. Han opdager senere billeder fra en hemmelig film i rullerne på alle film, der nogensinde er lavet, og beslutter sig for at klippe dem sammen. Det lyder med andre ord tilpas syret til at være en James Franco-film.

Bedstevennen Seth Rogen skal eftersigende spille en surferhippie ved navn Viking Man, mens Megan Fox skal være en femme fatale. Det lyder umiddelbart mere tilgængeligt end eksempelvis sexfilmen ’Interior. Leather Bar’ og de William Faulkner-filmatiseringer, Franco ellers har kastet sig over.

Læs også: James Franco filmatiserer bog af manden bag ’Fight Club’

Læs også: James Franco laver mash-up mellem ’Batman’ og ’Beetlejuice’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af