Jennifer Aniston melder sig ind i Oscar-kampen

Jennifer Aniston melder sig ind i Oscar-kampen

Den tidligere ’Venner’-stjerne Jennifer Aniston er ikke just kendt for at være en darling ved filmbranchens diverse prisuddelinger, på trods af at hun har vundet både en Emmy og en Golden Globe for sin 10-årige præstation som Rachel Green.

Det kan dog være ved at ændre sig, da hendes rolle i filmen ’Cake’, der fik stor ros på Toronto Film Festival for nylig, nu også får amerikansk biografpremiere, så den er stemmeberettiget til den kommende Oscar-uddeling. Og distributørens lanceringsplan antyder, at de håber på, at filmen bliver en seriøs kandidat i årets Oscar-sæson.

Aniston, hvis filmkarriere post-’Venner’ ellers mest har bestået af romantiske komedier af (meget) svingende kvalitet – blandt dem stinkere som ’Marley & Me’ og ’The Bounty Hunter’ – spiller i ’Cake’ en langt mere dramatisk rolle. Her er hun en kvinde, der efter en personlig tragedie indleder et forhold til en enkemand, mens hun hallucinerer om hans afdøde hustru.

Der er dog lang vej endnu for Aniston, hvis hun skal gøre håb om en Oscar-statuette. For tiden nævnes Julianne Moore, der har været nomineret fire gange tidligere, som favorit for sin præstation i dramaet ’Still Alice’.

Læs også: Se, hvilke skuespillere der tjener mest i Hollywood lige nu

Læs også: Trailer til ’Horrible Bosses 2’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af