Lone Scherfig caster stjerner in spe til ny engelsksproget film

Lone Scherfig caster stjerner in spe til ny engelsksproget film

Danske Lone Scherfig har de seneste år lavet engelsksprogede film i udlandet – med ’An Education’ som højdepunktet – og fortsætter stimen med sit næste projekt. Det hedder ’Their Finest Hour and a Half’ og har to fremadstormende unge stjerner i hovedrollerne.

Den mandlige, Sam Claflin, har Scherfig allerede arbejdet med i sin forrige film, ’The Riot Club’ (dansk premiere 4. december), hvor han havde en af hovedrollerne som den aristokratiske snob Alistair. Han spiller også rollen som Finnick Odair i ’Hunger Games’-filmene, hvis tredje film i rækken er lige på trapperne.

Den kvindelige skuespiller, Lily James, fik sit gennembrud som Lady Rose MacClare i den engelske serie ’Downton Abbey’. Hun har siden været med i blandt andet ’Wrath of the Titans’ og spiller titelrollen som Askepot i Kenneth Branaghs kommende ’Cinderella’.

Filmen bygger på en prisnomineret bog af Lissa Evans fra 2009. Den følger et britisk filmhold, der forsøger at højne moralen med en patriotisk film under Anden Verdenskrig.

Læs også: Trailer til Lone Scherfigs ‘The Riot Club’

Læs også: Susanne Bier og Lone Scherfigs nye film får lunken modtagelse efter Toronto-premiere

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af