De fleste kan lide at gå i biffen, men alle kan lide det, når det er gratis. Og det er det søndag den 26. oktober, når kandidaterne til årets Nordisk Råds Filmpris bliver vist i Grand i København og Øst for Paradis i Aarhus.
Her kan man komme ind og se årets danske kandidat, Lars von Triers ’Nymphomaniac’, kvit og frit i landets to største byer. Også Norges kandidat, Eskil Vogts ’Blind’, der fik seks stjerner her på Soundvenue, og den islandske ’Om heste og mænd’ vil være at se gratis denne dag.
Endelig er der også mulighed for at se den svenske kandidat, Ruben Östlunds ’Force Majeure’, der begejstrede på årets Cannes-festival, samt den finske ’Betonnatten’. De to sidste skal man dog have pengepungen frem for at få billet til.
Køb billet til visningerne i København HER og til dem i Aarhus HER.
Visningerne leder op til udnævnelsen af årets vinder, der finder sted 29. oktober ved et gallashow i Stockholm. Sidste år vandt ’Jagten’, mens Ruben Östlunds ’Play’ vandt forrige år. Den svenske instruktør kan således vinde for anden gang i år.
Læs også: Anmeldelse af ‘Nymphomaniac – Director’s Cut’
Læs også: Anmeldelse af ‘Blind’
Læs også: Vores 10 yndlingsfilm fra årets Cannes-festival