Det er noget af et cast, den kommende animationsfilm bygget på spillet ’Angry Birds’, har samlet omkring sig. Jason Sudeikis fra ’De satans chefer’, Josh Gad, kendt som snemanden Olaf i ’Frozen’, Danny McBride fra ’Eastbound & Down’, Bill Hader fra ’Saturday Night Live’, Maya Rudolph fra ’Brudepiger’ og Peter Dinklage fra ’Game of Thrones’ er blot nogle af de folk, der skal være med i fuglenes kamp mod grisene.
’Angry Birds’ er en verdensomspændende spilsucces, der allerede er blevet lavet som en ugentlig, animeret serie, ’Angry Birds Toons’. Men nu er turen altså kommet til en stjernespækket spillefilm. Den er planlagt til at have premiere i 2016, med et manuskript Jon Vitti, der tidligere har skrevet for blandt andre ’The Simpsons’ og ’The Office’.
Filmens to debuterende instruktører, Clay Kaytis og Fergal Reilly, har tidligere arbejdet som animatorer på film som kæmpesuccesen ’Frost’ og den knap så succesrige ’Smølferne’.
Læs også: Tetris bliver til episk storfilm