Trailer: Se Birgitte Hjort Sørensen som skurk i ’Pitch Perfect 2’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Danske Birgitte Hjort Sørensen er godt i gang med sin udlandskarriere. Skuespillerinden, der er bedst kendt som journalisten Katrine Fønsmark i ’Borgen’, har spillet den kvindelige hovedrolle over for Antonio Banderas i ’Autómata’ og kan snart ses som skurk i fortsættelsen af musikfilmhittet ’Pitch Perfect’.

Her ses hun konkurrere på det bedste sangpitch over for nogle af Hollywoods sjoveste kvinder. Med i filmen er blandt andre Elizabeth Banks (’The Hunger Games’), der også har instrueret filmen, Anna Kendrick (’Drinking Buddies’) og Rebel Wilson (’Bridesmaids’).

I traileren smider hun sætningen »I’m sorry, I don’t speak loser. What did you say?«, efter Kendrick, der krymper sig over for den høje dansker. ’Pitch Perfect 2’ har dansk premiere den 6. august 2015, så der er rigelig tid til at øve sig på de høje toner.

Læs også: Birgitte Hjort Sørensen skal være med i ny HBO-serie fra Scorsese og Mick Jagger

Læs også: Se traileren til ’Autómata’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af