Det er forhåbentlig ikke gået nogens næse forbi, at Dale Cooper og ’Twin Peaks’ vender tilbage til tv-skærmene i 2016. For at fordrive noget af den ventetid kan man se ovenstående video, der med animation undersøger, hvordan et møde mellem Cooper og nutidens tv-detektiver ville se ud.
Den sætter ham blandt andet over for Rust Cohle fra ’True Detective’ i det røde rum, hvor selv den dansende dværg ikke forstår hans filosofiske overvejelser. Han snakker også med Molly Solverson fra ’Fargo’ om mord i små byer og med Sherlock fra serien af samme navn om mordopklaring. Også en paranoid Will Graham, der ser Hannibal alle steder, får et visit.
Læs også: Før ny ’Twin Peaks’: De ubesvarede spørgsmål
Læs også: Ellen Page og Kate Mara giver den som små detektiver i ’Tiny Detectives’