André 3000: »Det er som at onanere med højre hånd hele livet og så skifte hånd«

André 3000: »Det er som at onanere med højre hånd hele livet og så skifte hånd«

Da han var på toppen af karrieren med Outkast, valgte rapperen med det charmerende smil nærmest at trække stikket. Han gad ikke gentage sig selv. I stedet har han gjort sig som designer og skuespiller. Men han drømmer stadig om at lave et soloalbum.

Der er ikke meget verdensstjerne over André 3000. Altså bortset fra at han på det nærmeste er en levende hiphoplegende, har solgt millioner af plader og kan skrive skuespiller og designer på cv’et. Men når man møder den 39-årige amerikaner, er han helt nede på jorden.

Til vores interview i Los Angeles møder han op i en grøn militærjakke uden på en camouflagejakke, bukser med malerpletter på og en skrigorange strikhue. Da han sætter sig ved bordet, tager han et par hvide runde solbriller på for »bedre at kunne se«, som han siger. Han taler langsomt med en tydelig sydstatsaccent og virker velovervejet, mens han sidder stille på stolen og taler uden de store armbevægelser.

Med andre ord fremstår han som den diametrale modsætning til den André 3000, der skinnede allerklarest i videoen til ‘Hey Ya’ i 2003. Her var han den megalomaniske performer, der spillede alle roller i bandet og styrede showet med sine danse-moves og charmerende smil.

Men videoen viser faktisk også den anden side af André – antihelten der hellere vil se fremad og skubbe sig selv og sin kreativitet ud over kanten, selv om det går ud over karrieren. I starten spiller Outkast-makkeren Big Boi nemlig rollen som en bekymret manager, der blandt andet siger, »3000, fuck det nu ikke op for os alle sammen«. Det er måske bare en tilfældig videointro, men i hvert fald en der let kan overføres til den virkelige historie om Outkast og André 3000.

For bedst som den indflydelsesrige Atlanta-duo var på sit højeste efter udgivelsen af det opdelte dobbeltalbum ‘Speakerboxxx/The Love Below’ i 2003, valgte André at trække stikket på at turnere. Han led efter sigende af sceneskræk, og Outkast genfandt aldrig formen. For to år siden adresserede han situationen med sit gæstevers på T.I.-nummeret ‘Sorry’, hvor han blandt andet rapper »…that’ll make you call your rap partner / And say I’m sorry I’m awkward, my fault for fucking up those tours / I hated all the attention so I ran from it«.

For egentlig har André aldrig brudt sig om rampelyset. Han har brugt de seneste ti år på at flygte fra sin stjernestatus – indtil i år i hvert fald. Før Outkast besluttede at fejre 20-året for debutalbummet ‘Southernplayalisticadillacmuzik’ med en overraskende reunion-verdensturné, havde André 3000’s musikalske output primært været Outkasts skuffende film og soundtrack, ‘Idlewild’, samt diverse gæstevers for folk som Lil Wayne, Drake, Beyoncé, Future og Frank Ocean. Så hvorfor tage på en reunion-turné?

»Jeg tror altid, at jeg vil identificere mig med Outkast, fordi det var en del af min opvækst, og det er en del af alt det, jeg er nu. Jeg ville helt ærligt ikke have lavet film, hvis det ikke var for Outkast, for der ville ikke være nogen, som ville lægge mærke til mig«, siger han, men det er også tydeligt, at nostalgi normalt ikke er noget, han dyrker eller kan bruge til noget.

OutkastBig Boi og André 3000 sammen som Outkast på scenen

»Det er næsten som at kigge på en blå bog fra gymnasiet eller kigge på fotoalbum fra gode tider, som aldrig vender tilbage. Man skal altid bevæge sig fremad, men jeg bliver associeret med 3000, og selv om det altid handler om den næste nye ting for mig, så er jeg på en måde stagneret, hvilket føles en lille smule tortur. Men derfor vil jeg alligevel altid identificere mig med Outkast, og jeg ved, at vores fans er vokset op med sangene, og de betyder meget for dem. Jeg kan godt forstå det, for jeg har også kunstnere, hvis sange jeg voksede op med, og som betyder meget for mig som fan. Men derfor ville jeg alligevel aldrig ønske for dem, at de skulle sidde fast i den tid, bare fordi jeg elsker det«.

Hvordan har det så været at spille de gamle Outkast-sange?
»Turneen gik helt fantastisk, og jeg synes, det var en super ting, at vi gjorde det. Det har været interessant at se de unge hoppe tilbage til 90’erne og nyde musikken«.

Vil ikke bare vrøvle
Det er tydeligt, at nostalgi ikke er André 3000 hofret, og hans lyst til at forny sig og sit kunstneriske udtryk satte altså Outkast på vågeblus efter 2003, hvor han begyndte at prøve kræfter med andre projekter. Samme år debuterede han som skuespiller i filmen ‘Hollywood Homicide’, mens han for alvor blev bemærket to år senere i rollen som Dabu i ‘Be Cool’, hvor han spillede overfor blandt andre Uma Thurman og John Travolta. Siden er det blevet til flere mindre roller, og i 2008 kastede han sig også for alvor ud i at designe tøj, da han lancerede sit eget brand, Benjamin Bixby.

Musikfans over hele verden er sultne efter ny musik fra André 3000, men i stedet laver du tøj og spiller skuespil. Hvorfor tøver du med at lave et soloalbum?
»Jeg vil vildt gerne lave et soloalbum. Det er et af mine mål, og det er en misforståelse, at jeg holder mig tilbage, for det gør jeg bestemt ikke. Det handler om, at man skal være begejstret for det og elske det, man laver. Jeg har ganske enkelt ikke fundet noget, jeg brænder efter at udtrykke. Det kan sammenlignes med at sidde i et rum med alle de her bands, som alle har noget på hjertet, og du ikke har noget brugbart at sige, men du bryder bare ind i samtalen og siger en masse vrøvl. Jeg vil ikke bare vrøvle. Jeg vil have noget relevant at bidrage til samtalen med, og det håber jeg på, at jeg får en dag«, siger han.

Du har lavet en del film i de senere år. Er du mindre hård ved dig selv, når du spiller skuespil, end når du laver musik?
»Det er et helt andet kreativt udtryk at spille skuespil end at være sanger eller musikproducer, fordi man følger en andens manuskript, en andens vision, og man følger en gruppe mennesker og får et kammeratskab og spiller sammen og op imod andre mennesker. I studiet er det helt og holdent min vision, jeg følger. Det er mig og mine tanker, jeg følger. Så det er to meget forskellige ting«.

Men hvornår er du hårdest ved dig selv?
»Det er nok, når jeg ser mig selv på det store lærred. Det er sikkert fordi, det handler om, hvordan jeg ser mig selv. Når jeg kigger på dig, ser jeg dig på en bestemt måde, men når du ser dig selv i spejlet, ser du ikke det, jeg ser. Du ser noget andet. Jeg tror, at vi dømmer os selv meget hårdere. Anoreksi og bulimi er ekstremer af dette, men det er noget lignende, når man ser sig selv på lærredet. Indimellem føler jeg, at jeg ser dum ud. Men hvis andre føler, at det er godt, og jeg har løst opgaven, og så længe jeg er ærlig og lever fuldt ud i øjeblikket, så er der ikke mere at sige«.

aibAndré 3000 som Jimi Hendrix i filmen ‘All Is by My Side’

Hidtil største rolle som Jimi Hendrix
Sin egen værste kritiker eller ej, André 3000 er aktuel i sin hidtil største og mest imponerende rolle. Efter mange års snak har forfatteren John Ridley, der sidste år vandt en Oscar for manuskriptet til ’12 Years a Slave’, endelig realiseret sin biopic om guitarlegenden Jimi Hendrix. Ridley har skrevet og instrueret ‘All Is By My Side’, hvor André har hovedrollen som Hendrix, og Imogen Poots spiller Keith Richards’ tidligere kæreste Linda Keith, der var en stor støtte for Hendrix i begyndelsen af hans karriere.

Filmen sætter nemlig fokus på året op til guitaristens store gennembrud ved Monterey Pop Festival i 1967. Et år hvor han boede i London og var ved at forme sin kreative identitet

Jimi Hendrix var en af verdens bedste guitarister, og når man betragter dine fingre i filmen, ser det ud til, at du har styr på det. Hvordan lærte du at spille guitar?
»Det er sjovt, at du siger det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg en elendig guitarist, og jeg er højrehåndet. Men jeg er skabsguitarist. Jeg er mere en punkguitarist end noget andet, så jeg spiller højt og hurtigt. Da vi forberedte os på at indspille filmen, troede vi, at jeg kunne spille med højre hånd, og så kunne vi vende billedet, så jeg kunne føle mig så tilpas som muligt med guitaren. Men det ville være for dyrt«.

Hvor svært var det at spille med venstre hånd?
»Jeg skulle gøre noget, som min motorik modstillede sig. Jeg skulle se ud som om, jeg ikke havde lavet andet hele livet, og samtidig skulle jeg se ud som Jimi Hendrix. Jeg havde ikke meget selvtillid. Alt med venstre hånd er frygteligt. Jeg vil nødig være vulgær, men det er ligesom, hvis man har onaneret med højre hånd hele livet og så skal til at skifte hånd. Det virker bare omvendt, og man bliver fuldkommen forvirret«.

Hvad kan du bedste lide ved at spille skuespil?
»Det er en måde, hvorpå jeg kan give slip og miste kontrollen. Jeg er som regel glad for det færdige resultat, men jeg er ikke sikker på, at jeg nyder selve processen. Det er nok derfor, at du ikke ser mig lave en masse film. Jeg anser ikke engang mig selv for at være skuespiller. Jeg har ikke studeret skuespil. Når jeg får tilbudt et job, og jeg føler, at jeg vil være god til det, så investerer jeg al min opmærksomhed i det. Men jeg læser ikke en masse manuskripter. Det gør jeg altså ikke«.

Læs også: Class of 2014: Årets 10 mest lovende nye rappere

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af