George Clooney udvikler tv-serie sammen med ’Moneyball’-instruktør

George Clooney udvikler tv-serie sammen med ’Moneyball’-instruktør

George Clooney har tidligere forsøgt sig med at producere tv-serier, men det har aldrig været med helt samme succes som hans arbejde som skuespiller og instruktør. I 2005 producerede han serien ’Unscripted’ om tre unge skuespillere, der prøver at slå igennem i Hollywood. Den fik kun 10 afsnit på HBO, men nu udvikler han et lignende projekt med højprofilerede navne.

Branchesitet Vulture.com skriver, at Clooney udvikler en serie om filmbranchen i de tidlige 1990’ere sammen med ’Moneyball’-instruktør Bennett Miller, hvis ventede ’Foxcatcher’ rammer Danmark i januar. Også Clooneys faste producerpartner Grant Heslov er involveret – sammen med tv-forfatteren Peter Tolan, der tidligere har skabt ’Rescue Me’ og har været hovedforfatter på ’The Larry Sanders Show’.

Ifølge Vulture pitcher Clooney og co. projektet til forskellige kanaler, og spørgsmålet er nok ikke så meget om nogen napper serien, men hvem der gør det. De tidlige 90’ere var en interessant tid i filmbranchen, hvor folk som Quentin Tarantino og Steven Soderbergh brød igennem med deres nyskabende indiefilm, så der skulle være rigeligt materiale at lave en serie om.

Læs også: Lyt til Soundvenue Filmcast om ‘Force Majeure’, rædselsår for dansk film, skandaløst Sony-læk, Comedy Central m.m.

Læs også: George Clooney modtager ærespris ved Golden Globes

Læs også: George Clooney laver film om engelsk hacking-skandale

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af