’Kids’-instruktørens nye NSFW-trailer

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Instruktør: Larry Clark. Medvirkende: Lukas Ionesco, Diane Rouxel, Théo Cholbi, Michael Pitt. Premiere: 14. januar i Frankrig, dansk premiere uvis.

Tre trailer-tanker:

1. Larry Clark har siden sin fantastiske debutfilm ’Kids, der rystede filmbranchen i 1995, brugt sin karriere på at lave film om unge mennesker, der svæver igennem hverdagen på stoffer, skateboards og sex. Den væsentligste forskel på Clarks tidligere film og ’The Smell of Us’ synes således at være, at de amerikanske rammer er skiftet ud med gaderne i Paris.

2. Sproget er fransk, og traileren har desværre ingen undertekster. Men deltog man ikke i franskundervisningen i gymnasiet, kan man dog stadig godt se traileren – Clarks film har aldrig rigtig vægtet et stærkt komponeret plot, men har snarere fokuseret på selve følelsen af ungdommens rodløse vildskab. Og det er da også præcis den stemning, som traileren giver.

3. Hvis man skal forsøge at sætte ord på filmen, handler den om unge Math, der giver sexydelser til ældre mænd for penge. Maths ven JP er forelsket i ham, men Math er kun interesseret i de homoseksuelle lege, hvis der venter en betaling på den anden side. Som det visse steder i traileren antydes, kan der forventes en film, der stædigt fokuserer på nøgenhed i alle afskygninger, fra smukke kroppe, pubeshår til behårede rygge. Det er Larry Clark, som vi kender ham.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af