Teaser: Det første smugkig på stor dansk krigsfilm med Pilou Asbæk

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktion: Roni Ezra. Medvirkende: Pilou Asbæk, Gustav Giese, Lars Mikkelsen, Morten Hauch-Fausbøll, Jannik Lorentzen. Premiere: 12. marts.

Tre trailer-tanker:

1. Dansk film og tv er i fuld gang med at afsøge Danmarks krigeriske fortid. ‘1864’ viste krigens brutalitet, instruktøren bag ‘Dirch’, Martin Zandvliet’, er på vej med ‘Under sandet’ om efterveerne af Anden Verdenskrig, og til marts – 75 år efter, vi blev besat af tyskerne – kommer så den stort anlagte ‘9. april’ om besættelsen.

2. ‘9. april’ starter i Sønderjylland, hvor en deling danske cykel- og motorsoldater sendes ud for at bremse de indmarcherende tyskere. I centrum er Pilou Asbæks sekondløjtnant Sand, der med sin deling var den første til at møde fjenden ansigt til ansigt. Den første, stemningsfyldte teaser afslører ikke meget om det egentlige plot, men flot og troværdigt ser det ud. Og det virker som en spændende idé at lade krigsskildringen udfolde sig over én intens dag, så filmen ikke gaber over for meget, hvilket ofte er den historiske films akilleshæl.

3. Filmen er instrueret af Roni Ezra, der er uddannet fra den alternative uddannelse Super16. ‘9. april’ er hans første spillefilm – meget usædvanligt, at en uerfaren instruktører lancerer karrieren med et så stort projekt, men hatten af ambitionen. Omkring sig har han da heldigvis også erfarne kræfter. Tobias Lindholm (instruktør på ‘R’ og ‘Kapringen’, manusforfatter på ‘Submarino’ og ‘Jagten’) står bag manuskriptet, mens Nordisk Films succesproducerduo René Ezra (instruktørens bror) og Tomas Radoor holder snor i projektet.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af