Terrortrusler kan føre til aflysninger af Rogen/Franco-filmen ’The Interview’

Terrortrusler kan føre til aflysninger af Rogen/Franco-filmen ’The Interview’

Der blev i går skruet voldsomt op for retorikken i forbindelse med det hack af Sony, som har stået på i tre uger nu.

Hacket har fra start handlet om utilfredshed med Seth Rogen og James Francos kommende Nordkorea-komedie ’The Interview’. Og nu, hvor ’The Interview’s amerikanske premiere 1. juledag nærmer sig, har gruppen bag, der kalder sig Guardians of Peace, sendt en utvetydig trussel om ikke at vise den. Beskeden indeholder ordene: »Verden vil være fuld af frygt. Husk den 11. september 2001«.

Det har fået Sony til at melde ud, at de enkelte biografer selv må vælge, om de har lyst til at vise filmen, hvilket allerede har fået en biografkæde til at droppe filmen, skriver Deadline.com. Derudover er filmens planlagte New York-premiere i morgen blevet aflyst.

Efter truslerne har Rogen og Franco droppet deres aktuelle promovering af filmen og aflyst deres optrædener i adskillige medier. Ifølge den amerikanske sikkerhedstjeneste er der dog ikke noget, der lige nu peger på, at der er et konkret plot om at angribe amerikanske biografer, skriver Variety.

Læs også: James Franco og Seth Rogen gjorde tykt grin med Sony-hack på SNL

Læs også: Sony-hack: Stjålet Bond-manuskript og rygter om ’X-Men’/’Fantastic Four’-crossover

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af