Video: Stephen Colbert sagde farvel med stjernebesat fællessang

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det var slutningen på en æra, da Stephen Colbert i går sendte sin allersidste ’The Colbert Report’, inden han til næste år overtager David Lettermans stol på CBS’ ’Late Show’. Og helt som forventet gik han ud med et brag, takket være en stjernebesøgt optræden af klassikeren ’We’ll Meet Again’.

Efter et minuts indledende afskedstale brød Colbert ud i sang og fik hurtigt selskab af sin gamle ven og mentor Jon Stewart. Hånd i hånd gik de sammen op til klaveret, hvor Randy Newman leverede tonerne til fællessangen. Siden stødte en lang række kendisser til, blandt andre Bryan Cranston, James Franco og REM-forsanger Michael Stipe.

Hyggeligt så det ud, og dermed fik Colbert også en ordentlig afslutning på sin samlede karriere hos Comedy Central, der har løbet over først ’The Daily Show’ og siden altså 10 år med hans eget ’The Colbert Report’.

Læs også: 10 af Stephen Colberts utallige højdepunkter

Læs også: Stephen Colbert erstatter Letterman – læs hans kommentar

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af