Hvad har Taylor Swift, Chris Pratt, Kanye West, Pave Francis og Christopher Nolan tilfælles? De optræder alle på Time Magazines årlige liste, som nu igen er på banen med en kortlægning af verdens 100 vigtigste personer lige nu – ifølge magasinet selv, naturligvis. Listen er inddelt i fem kategorier: Titaner, pionerer, kunstnere, ledere og ikoner.
I titan-kategorien finder man blandt andre Kanye West og instruktør Lee Daniels, mens rapperens bedre halvdel, Kim Kardashian, til lidt undren også er at finde i dette prestigefyldte selskab. Emma Watson og Reese Witherspoon befinder sig i pioner-kategorien, mens film- og tv-industrien for alvor optager plads i kunstner-kategorien: Her finder man skuespillere som Chris Pratt og Julianne Moore, instruktørerne Christopher Nolan og Robert Linklater samt tv-personligheder som John Oliver og Amy Schumer.
Kulturens verden er sjovt nok ikke rigt repræsenteret i leder-kategorien, mens blandt andre Taylor Swift og Björk er blevet udråbt til ikoner.
Med til listen hører også, at ligeså kendte personer har skrevet ledsagende tekster til de mange valg, og forretningsmanden Elon Musk (Kanye West), kunstneren Marina Abramovic (Björk) og skuespillere som Ethan Hawke (Richard Linklater) og Tilda Swinton (Amy Schumer) står bag de bevingede ord. Martha Stewart har skrevet om Kim Kardashian,
Se hele listen hos Time HER.
Læs også: Video: Amy Schumer shaker sin booty i skarp og morsom musikvideo