Se første billede fra Tarantinos ’The Hateful Eight’

Se første billede fra Tarantinos ’The Hateful Eight’

Hemmelighedskræmmeriet har været stort, siden Tarantino annoncerede, at han med leaket af manuskriptet på afstand havde genoptaget sin tilbageskuende western, ’The Hateful Eight’, nu med modereret slutning. Ingen trailers har set dagens lys, men første billede fra filmen er nu frigivet.

Således pryder Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh og Samuel L. Jackosen forsiden på det seneste Entertainment Weekly-magasin. Til overskriften ’The Meanest, Grittiest and Deadliest Movie of the Year’ har de fundet de bistre grimasser frem, ligesom seksløbere og shotguns hviler i deres næver.

’The Hateful Eight’ foregår kort efter den amerikanske borgerkrig og handler om otte arrige gunslingere, der spærres inde på en togstation under en snestorm og lader pistolerne tale. Der er altså lagt op til adskillige face-offs a la Sergio Leone.

Udover trekløveret på EW-forsiden er også Tim Roth, Michael Madsen, Bruce Dern, Zoë Bell og Channing Tatum blandt de hadefulde gunmen i Tarantinos hårdtslående western.

‘The Hateful Eight’ får premiere første juledag.

Læs også: Quentin Tarantino udpeger de bedste spaghettiwesterns i historien

the-hateful-eight

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af