Amy Schumer slår tilbage mod besk kritik: »Tro mig – jeg er ikke racist«

Amy Schumer slår tilbage mod besk kritik: »Tro mig – jeg er ikke racist«

Med originale setups og skarp kønssatire har Amy Schumer været årets mest hypede komiker via sit sketchshow ‘Inside Amy Schumer’ og Judd Apatows ‘Trainwreck’, hvor hun spiller hovedrollen.

Når man på den måde opnår uimodsagt medvind, er det så sikkert som amen i kirken, at der på et tidspunkt kommer et slags backlash, og det har nu for første gang ramt den amerikanske komiker.

I en artikel i The Guardian fra i går, søndag, anklagede Monica Heisey Schumer for at have »en chokerende blind vinkel omkring race«.

»Schumers standup dykker igen og igen ned i raceterritorium uden takt og tilsyneladende uden nogen større pointe«, skrev hun blandt andet.

Schumer svarede hurtigt på Twitter med en længere note (se den nedenfor eller på Twitter her) under overskriften:»Læg faklerne, før du læser det her, så der ikke går ild i dig«.

I noten bemærkede hun:

»Jeg laver jokes om ting, du vil kunne lide, og jeg laver jokes om ting, du ikke har det godt med. Og det er ok. Bliv hos mig og tro på, at det er jokes. Jeg spiller sommetider en respektløs idiot. Det medfører at lave dumme jokes om race«, skriver hun blandt andet og fortsætter:

»Du kan kalde det ‘en blind vinkel omkring race’ eller ‘dovent’, men du tager fejl. Det er en joke, og det er sjovt. Jeg ved det, for folk griner af det. Også selvom du ikke gør. Jeg vil ikke begynde kun at lave jokes om sikkert materiale (…). Tro mig. Jeg er ikke racist, jeg er en ivrig feminist, og jeg elsker alle mennesker«.

Amy Schumer slutter sit svar af sådan her:»Kærlig hilsen Amy (en beskidt halv jøde)«.

Schumer Twitter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af