Årets bedste: Nikolaj Lie Kaas’ favoritter – kærlighed fra manden, der nærmest hader alt

Årets bedste: Nikolaj Lie Kaas’ favoritter – kærlighed fra manden, der nærmest hader alt

Hver dag frem mod juleaften fortæller en af årets mest markante personer om sine favoritter fra året, der gik.

I dag er turen kommet til Nikolaj Lie Kaas, der havde en af hovedrollerne i den kulsorte Anders Thomas Jensen-komedie ‘Mænd og Høns’, og som fra 1. januar kan ses i DR’s nye, stort anlagte dramaserie, ‘Bedrag’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er den bedste film, du har set?
’Birdman’

»Jeg har ærlig talt ikke set en skid i år, og det er lige før, jeg må pege på min egen film ‘Mænd og høns’. Men nej, det bliver ‘Birdman’. Den var virkelig fed. Altså, jeg var ikke blown away, som mange andre var, men det var en fed film, og den skal bare ses«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvilken tv-serie har du været mest begejstret for?
’Homeland’

»Jeg har dyrket serien fra start, og den nye sæson er også fed. Den holder hele vejen igennem. Sidste sæson (sæson fire) var klart fedest, men den formår også at holde niveauet i femte«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er dit favoritalbum/din favoritsang fra året?
’Niggas in Paris’, Kanye West & Jay-Z

»Favoritalbum? Hører folk overhovedet musik på den måde mere? Jeg gør i hvert fald ikke. Der er det bare Spotify-lister og alt muligt, jeg ikke aner, hvad er. På den måde er jeg blevet lidt musikdement. Da jeg for eksempel så P3 Guld, anede jeg stort set ikke, hvad der foregik oppe på scenen.

Men der er en sang, jeg vildt godt kan lide at høre, når jeg kører bil. ‘Niggas in Paris’ hedder den. Den er virkelig fed. Og den er da fra i år, ikke? (jo, plus-minus fire-fem år, red.)«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er det bedste Youtube-klip, du har set i 2015?
Ylvis – Trubadur

»Det er et klip med to komikere fra Norge, der kalder sig Ylvis, og som har leget med tanken om, hvor fantastisk irriterende det må være at have en skjald (trubadur fra middelalderen) i hælene, der synger og spiller alt, hvad man foretager sig. Altså alt! De to komikere følger efter den norske statsminister, der bare forsøger at købe en kop kaffe. Og de bliver bare ved og ved. Det er noget af det sjoveste, jeg længe har set«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad har været din største kulturoplevelse i 2015?
’The Sound of Music

»Jeg er på ingen måde en musicalentusiast, men det må være opsætningen af ‘The Sound of Music’ på Det Ny Teater. Der faldt jeg virkelig på røven, og det sagde jeg også efterfølgende til Jens Jacob Tychsen, som jeg kender, og som spiller Kaptajn von Trap. Han ved, hvor hård jeg er, da jeg nærmest hader alt. Men det var tre timer, der var det hele værd, og min datter og jeg fik en stor oplevelse. Enormt imponerende«.

Læs også: Årets bedste film, top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af