‘Point Break’
IMDb klassificerer den nye udgave af ‘Point Break’ som en sportsfilm, hvilket ved første øjekast virke besynderligt.
Men det giver mening, når man har set filmen. Plottet i Ericson Cores genindspilning af Kathryn Bigelows actionnyklassiker fra 1991 er nemlig et åbenlyst påskud for eksekveringen af en række spektakulære stunt-sekvenser. Faktisk inkorporerer manusforfatter Kurt Wimmer (‘Equilibrium’, ‘Ultraviolet’) adskillige ekstremsportsgrene i handlingen, hvor den spirituelle Bodhi (Édgar Ramírez) sammen med sine kumpaner ikke bare tilraner sig materielle goder for at give dem tilbage til deres retmæssige ejer, Moder Jord, men også følger en liste over de otte dristigste fysiske udfordringer i verden.
FBI-agenten Johnny Utah (Luke Bracey), der til en vis grad deler vovehalsenes mentalitet, indser straks, hvad der er på færde, men da han går undercover, redder Bodhi ham fra druknedøden, og efter han er blevet optaget i den kriminelle gruppe, møder han den milde og frisindede Samsara (Teresa Palmer).
Der var mere thriller over Bigelows original, hvorfra man husker bankrøverierne, hvor Patrick Swayze og co. var iført masker med amerikanske præsidenters ansigter på. I remaket er det meste af spilletiden, som ikke er afsat til surfing, snowboarding, faldskærmsudspring, etcetera etcetera, til gengæld tilfaldet dialogudvekslinger mellem Johnny og Bodhi. Hverken Bracey eller den oprindelige Johnny Utah, Keanu Reeves, er store skuespillere, men Bracey passer egentlig til rollen. Problemet er bare, at han og Ramírez overhovedet ikke besidder Reeves og Swayzes gode kemi, og karaktererne, deres indbyrdes forhold og deres meget forskellige livsopfattelser forbliver skitser.
Heller ikke Ray Winstone (i Gary Buseys rolle) eller Delroy Lindo, der spiller en anden af Johnnys overordnede, får meget mere at klamre sig til, end Johnny og Bodhi har under deres kamikazeklatring op ad en dødsensfarlig bjergside.
Både filmens åbning og slutning er håbløs. Indledningen, hvor Johnny mister sin kammerat i en ulykke, er en variant af den kliché fra ‘Cliffhanger’, der allerede blev gjort grin med i åbningsscenen til ‘Ace Ventura: When Nature Calls’, og afrundingen er på grænsen til ikke-eksisterende. Filmen stopper faktisk bare. Så lad mig gøre det samme.
Kort sagt:
Med mindre du elsker ekstremsport, bør du styre langt uden om Point Break 2.0, i særdeleshed hvis du har et nostalgisk forhold til Kathryn Bigelows originalversion. Gense hellere denne – eller nyd spoof-scenen i ‘Hot Fuzz’.