Filmkunst i særklasse: 12 ikke-engelsksprogede film, vi glæder os til i 2016

I sidste uge guidede vi til 15 engelsksprogede film, som vi næsten ikke kan vente med at se i 2016. Men noget af den mest interessante filmkunst skal som bekendt findes uden for de engelsksprogede territorier. Her er 12 af de mest imødesete film, instrueret af nogle af verdens største instruktører.

Julieta
1. ’Julieta’ (instr. Pedro Almodóvar)

Vi lægger hårdt ud med en af de film, vi glæder os allermest til. Den spanske instruktør Pedro Almodóvars nye film ’Julietta’ lader til at blive et kært gensyn med alt det bedste fra hans filmiske œuvre.

Almodóvar er kendt for sine stærke kvindelige karakterer, der har befolket film som ’Alt om min mor’, ’Kvinder på renden af et nervesammenbrud’ og ’Volver’. Og ’Julietta’ er ingen undtagelse, for her følger vi simpelthen titelpersonens liv fra 1985 til 2015.

Filmens første billeder vidner om et humanistisk, kærligt portræt, der samtidig peger i retning af noget dystert, der trænger ind, hvor det gør allermest ondt. Vi er i hvert fald langt fra liderlige flypassagerer i kraftige farver, som vi så det i hans seneste film ’De elskende passagerer’, og håber på en mere kompromisløst mørk fortælling a la hans forrige, den undervurderede ’Huden jeg bor i’ med Antonio Banderas.

Filmen har endnu ikke en dansk premieredato.

2. ’Embrace of the Serpent’ (instr. Ciro Guerra)

I år har Colombia for første gang nogensinde fået en film nomineret ved Oscar-uddelingen i kategorien bedste udenlandske film. Æren er faldet på Ciro Guerras ’Embrace of the Serpent’, der på alle måder virker opslugende og berigende.

Filmen følger den amazonske shaman Karamakate, der i 1940 – som den sidste overlevende i sin stamme – hjælper to hvide forskere med at finde den sjældne, hellige plante yakruna. Undervejs kommer vi også tilbage til 1909, hvor en ung Karamakate lever med sin stamme.

Traileren love smukke billeder, livskloge ord, letpåklædte stammemænd, et stringent sort-hvidt billedsprog og en universel historie om mødet mellem civilisationer.

Filmen har dansk premiere 19. maj.

3. ’Dheeepan’ (instr. Jacques Audiard)

Ved sidste års Cannes-festival løb Jacques Audiards ’Dheepan’ med Guldpalmen, den fineste pris af dem alle.

Den kommer derfor til Danmark med masser af selvtillid i bagagen, og man skal selvfølgelig teste det af ved selvsyn: Var Palmen fortjent?

En tamilsk flygtning får tildelt navnet Dheepan samt en kvinde og et barn, han skal lade, som om er hans familie, da de derved nemmere kan flygte ud af landet. Den nystiftede familie ender i Paris, hvor de skal skabe et nyt liv ud af løgnen.

Audiard står bag mesterlige film som ’Smagen af rust og ben’ og ’Profeten’ og er således en af europæisk films sværvægtere. Filmens thriller-touch og dybfølte humanisme lyder da også som en sjælden, men vellykket blanding.

Filmen har dansk premiere 24. marts.

4. ’Son of Saul’ (instr. László Nemes)

’Son of Saul’ har allerede vundet en Golden Globe og kan højst sandsynligt snart kalde sig Oscar-vinder. Med andre ord: Det er en af de mest ventede film i de danske biografer i år.

László Nemes’ debutfilm følger fangen Saul gennem halvanden dag i Auschwitz’ berygtede koncentrationslejr, hvor han som medlem af den såkaldte Sonderkommando af særligt stærke indsatte bliver tvunget til at brænde ligene af sine sjælefrænder, men søger en moralsk udvej, da han prøver at give et barn en hæderlig begravelse.

Den stumme trailer med de ligblege ansigter og udsugede farver vækker et intenst og grufuldt gensyn med Holocausts rædsler. Musikken og en bævrende stemme navigerer vi os rundt i et virvar af indtryk for til sidst at gøre hold ved en seng med en dreng – er det Sauls søn?

’Son of Saul’ udmærker sig ved et dybt intenst filmsprog, hvor kameraet aldrig forlader Sauls skuldre. Det er simpelthen kz-lejrene, som man aldrig har set dem på film før, og det er en dybt skræmmende mareridtsvision.

Filmen har dansk biografpremiere 25. februar.

5. ’The Assassin’ (instr. Hou Hsiao-Hsien)

Hu-ha!

Hvis man forventer ’Kill Bill’ eller ’Tiger på spring, drage i skjul’, vil man nok blive skuffet over taiwanesiske Hou Hsiao-Hsien kvindesparkende kampsportsfilm, som indbragte ham bedste instruktør-prisen i Cannes.

’The Assassin’ handler om Nie Yinniang, en lejemorder, der hyres til at dræbe sin tidligere trolovede, da hun skal bevise sin loyalitet over for sin mester og plejefar Jiaxin. Den er fortalt i et adstadigt tempo, men filmens billedsprog med en overflod af farvenuancer i en knivskarp lyssætning er en oplevelse i sig selv.

Hou Hsiao-Hsien er en af den moderne filmkunsts store mestre. I 1989 indledte han en triologi om Taiwans historie med ’A City of Sadness’, der i dag bliver anset som en af de bedste film nogensinde.

’The Assassin’ har dansk premiere 2. juni.

6. ’The Treasure’ (instr. Corneliu Porumboiu)

Rumænske Corneliu Porumboiu har tidligere betrådt det danske terræn. ’12:08 øst for Bukarest’ var et komediedrama sat 16 år efter revolutionen, hvor den rumænske diktator Ceausescu blev jaget ud af landet. Rumæniens historie omkranser igen hans nye film, ’The Treasure’, som har givet de internationale anmeldere stof til både eftertanken og lattermusklerne.

’The Treasure’ flirter med rendyrket slapstick. Hovedpersonen Costi, der bor i Bukarest, investerer sammen med sin nabo Adrian i en metaldetektor, der skal bruges til at finde en nedgravet skat, som måske, måske ikke findes på Adrians bedstefars grund.

Under det hele hviler en potent samfundskritik, som klæder den fine komedie. Det er sjældent, at egnsfunderede komedier krydser landegrænserne, men heldigvis har ’The Treasure’, hvad der skal til.

Filmen har endnu ikke en dansk premieredato.

To dage, en nat
7. ’La fille inconnue’ (instr. Jean-Pierre og Luc Dardenne)

’La fille inconnue’ er de belgiske Dardenne-brødres nyeste projekt. Så nyt, at intet andet end et to linjer langt resume og seks skuespillere er offentliggjort. Très inconnue, oui!

Men på trods af den sparsomme information ligger det fast, at Luc og Jean-Pierre Dardennes film er værd at se frem til. Deres fintfølende socialrealistiske portrætter har rørt arthouse-publikummer verden over – og endda ændret belgisk lov! Deres mesterlige Guldpalme-vinder ’Rosetta’ om en ung kvinde i en trailer-park med en alkoholisk mor inspirerede til en lovændring om minimumslønnen for ungarbejdere.

’La fille inconnue’ kredser om en kvindelig doktor, der prøver at finde identiteten på ukendt kvinde, der døde, efter hun nægtede en operation. Ligesom i brødrenes seneste film, ’To dage, en nat’, med Marion Cotillard er omdrejningspunktet altså en søgen, men mens denne film adskilte sig ved castingen af netop superstjernen Cotillard, er Dardenne-brødrene denne gang tilbage i en mindre flashy rollebesætning.

Filmen har endnu ikke en dansk premieredato.

L'avenir
8. ’L’avenir’ (instr. Mia Hansen-Løve)

Sidste år var vores anmelder svært begejstret for den franske, dansk-klingende instruktør Mia Hansen-Løves ’Eden’, og nu er indie-filmskaberen så på vej med filmen ’L’avenir’, der er sat til udgivelse i 2016.

Der er langt fra det pulserende dansegulv i ’Eden’, når man kigger nærmere på instruktørens nye film. Her vender vi blikket mod en mere rolig setting, hvor en 50-årig filosofilærer, spillet af Isabelle Huppert, må håndtere flere livskriser samtidig: En døende mor, en fyring og en utro mand. Det tvinger hende til at genfinde sig selv og overveje fremtiden, og ’fremtiden’ er da netop også filmens titel i dansk oversættelse.

Hansen-Løve har udtalt til Indiewire om filmen: »Det er en streng titel, fordi spørgsmålet, filmen stiller, er, om det er muligt at have en fremtid, når du er 57, og din mand forlader dig, og dine børn også smutter«. Et hårdt, men relevant emne i forlængelse af glimrende seniorfilm som ’45 Years’ og ’Love Is Strange’.

Filmen får premiere i konkurrencen på Berlinalen i februar. Den danske premieredato er endnu ikke fastlagt.

Neruda
9. ’Neruda’ (instr. Pablo Larraín)

Pablo Larraín har i den grad fået sat chilensk film på verdenskortet. Hans Oscar-nominerede ’No’ var kronen på en ellers ikke planlagt trilogi om 70’ernes militærkup i Chile, og sidste år fik hans film ’El Club’ om pædofile præster og nonner premiere i danske biografer med store roser til følge.

Larraín er genforenet med store del af castet fra ’No’ i sin nyeste film ’Neruda’, hvor det igen er Chiles historie, der danner udgangspunkt for en dramatisk historie.

I 1948 kritiserede senatoren Pablo Neruda (Luis Gnecco) den højreorienterede regering, hvilket gjorde ham til en eftersøgt mand, der måtte leve i skjul. I sit skjul skrev Neruda digte og udgav samlingen Canto General, hvilket bare underbyggede hans position som en trussel. Politiinspektøren Óscar Peluchonneau (Gael García Bernal) sætter jagten ind på den senere Nobel-prisvindende digter, og på den måde bliver Larraíns film til en spændende katten-efter-musen-leg.

Filmen får premiere på Sundance Film Festival i slutningen af januar og har endnu ikke en dansk premieredato.

10. ’Belgica’ (instr. Felix van Groeningen)

Den belgiske instruktør Felix van Groeningen har ikke mange film på cv’et, men har allerede bevist, at han kan gå hen og blive en af de helt store. Hans mesterlige ’The Broken Circle Breakdown’ om et bluegrass-par, hvis datter får leukæmi, var en stærkt rørende historie, hvor Groeningen demonstrerede sit talent for at skabe intime portrætter ud af de belgiske subkulturer med musikken som ledemotiv.

I ’Belgica’ stiller Groeningen skarpt på to brødre, der sammen åbner en bar og bliver en del af det belgiske natteliv på godt og ondt. Genren er denne gang ikke bluegrass, men melodisk, instrumenttung dansemusik, og traileren er et festfyrværkeri af musikalsk overskud.

Men stemningen ændrer sig undervejs og antyder en intens historie om forholdet mellem brødrene, når nattens eskapader er ovre og dansegulvet tomt. Det ser lovende ud.

Filmen har endnu ikke en dansk premieredato.

The Handmaid11. ’The Handmaid’ (instr. Park Chan-Wook)

Park Chan-Wook er en af koreansk films førende filmskabere. ’Oldboy’ var kulminationen på hans såkaldte hævntrilogi, og hans første engelsksprogede spillefilm, ’Stoker’, var en atmosfærisk, hårrejsende og selvbevidst gyser.

Park Chan-Wooks nyeste film ser også ualmindeligt spændende ud, så langt man nu kan dømme den ud fra et par billeder, et bogforlæg og en synopsis. ’The Handmaid’ er baseret på bogen ’Fingersmith’ af Sarah Waters om et lesbisk forhold mellem en arving og en tyv, der ellers har planer om at skulle stjæle arvingens penge.

Bogen foregår i det victorianske England, men Park har rykket fortællingen frem til 1930’ernes Korea under den japanske besættelse. Instruktøren vender altså tilbage til hjemlandet og temaer som loyalitet og bedrag, hvilket er et godt udgangspunkt for Parks voldelige fortællinger fortalt i en opsigtsvækkendes stil.

Filmen får sandsynligvis premiere på Cannes-festivalen til maj.

The Salesman
12. ’The Salesman’ (instr. Asghar Farhardi)

Vores anmelder kaldte i 2014 den iranske instruktør Asghar Farhardi for en af filmens ypperste menneskekendere i forbindelse med hans fransksprogede ’Fortiden’ om en familie, der går i spåner.

’Fortiden’ var opfølgeren på Oscar-vinderen’Nader og Simin – en separation’, der var svær at leve op til, hvilket gjorde det desto mere imponerende, at Farhadi ikke skuffede.

Hans seneste kreation går under titlen ’The Salesman’. Filmen handler om to skuespillere der skal medvirke i opsætningen af Arthur Millers ’Death of a Salesman’ – og mere ved vi faktisk ikke. Ikke andet, end at det igen er karaktererne, der er i fokus, og at vi vil opleve markante paralleller mellem til Arthur Millers stykke og Farhadis karakterer.

’The Salesman’ blev optaget i Iran i november, men skulle allerede være klar her i årets første måneder og kan måske nå med på Berlinalen i februar.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af