Kate Winslet vandt en Golden Globe for sin rolle i ‘Steve Jobs’ som Apples gæve marketingchef Joanna Hoffman, der repræsenterer fornuftens stemme i Jobs’ følelsesmæssige kompas. Og forleden blev hun Oscar-nomineret for samme rolle i filmen, der får dansk premiere på torsdag.
Vi ser tilbage på den 40-årige, alsidige engelske stjernes bedste (og der er mange flere, end der er plads til her) og ganske få slemme præstationer i en storslået karriere, der vel nærmest kun lige er begyndt.
De bedste nr. 7: ‘Titanic’
Det er fristende at tage afstand fra ’Titanic’ som storladent og klichéfuldt epos, mest berømt for sine special effects, indtjening, Oscars og stjernedyrkelse af Leonardo DiCaprio og Kate Winslet.
Ved gensyn er filmen dog overraskende gribende, og dyrkelsen af Winslet er forståelig. Som den ulykkelige overklassespige Rose er hun umanerligt smuk, elegant, stærk og modig. Vi forstår hendes smerte og følelse af klaustrofobi, nyder hendes livfulde ’good girl gone bad’-opførsel på tredje dæk og er med hende, når hun spytter Cal i ansigtet og vælger friheden frem for redningsbåden og pengene.
‘Titanic’ åbnede alle døre for Winslet i Hollywood, men hun foretrak at udvikle sig som karakterskuespiller i mindre film. Det var klogt set og har indtil videre resulteret i en langtidsholdbar og interessant karriere.
De bedste nr. 6: ‘Extras’
Winslet har først og fremmest spillet dramatiske roller – en undtagelse er rollen som vampet elskerinde i John Turturros musical ’Romance & Cigarettes’ – men demonstrer et fantastisk komisk talent i et afsnit af Ricky Gervais’ komedieserie, hvor berømte skuespillere på skift parodierer sig selv på en filmproduktion.
Winslet spiller en nonne under Holocaust og indrømmer uden at blinke, at hun kun har taget rollen, fordi det er en sikker vej til en Oscar. Mellem optagelserne giver hun også seriens kvindelige hovedperson, Maggie, råd om telefonsex.
Det er en fornøjelse at se Winslet lege med sit pæne image ved at sige ting som »I’m fudding myself stupid, and I’m bloody loving it« iført nonnekostume. Hun vandt en Emmy for gæsterollen.
De bedste nr. 5: ‘The Reader’
Ironisk nok, ’Extras’-rollen taget i betragtning, vandt Winslet endelig sin Oscar for en rolle i et holocaustdrama.
’The Reader’ er dog først og fremmest en coming-of-age-kærlighedshistorie, hvor 15-årige Michael indleder en sommeraffære med en ældre kvinde, Hanna Schmitz, som han senere finder ud af, har en fortid som SS-vagt i en koncentrationslejr.
Filmen smører lidt tykt på melodramaet, men Winslet er god som den kontante, følelsesmæssigt lukkede og hemmelighedsfulde kvinde med tvivlsom moral, der kun glimtvis åbner sig over for sin unge elsker. Hun er mærket, men føler hun sig skyldig? Vi er hele tiden i tvivl takket været Winslets tvetydige præstation.
De bedste nr. 4: ‘Heavenly Creatures’
Winslet landede sin første filmrolle som 17-årig i Peter Jacksons absurde gyserdrama ‘Heavenly Creatures’, der blev et kulthit.
Filmen bygger på en virkelig historie om to teenagepigers tætte venskab, der kulminerer i en mordsag. Winslet spiller Juliet, en sofistikeret engelsk overklassepige, der flytter til New Zealand med sine travle forældre og bliver venner med den mere mutte og usikre Pauline (Melanie Lynskey).
De to piger udvikler et dramatisk fantasiunivers, og Winslet spiller den anførerende Juliet med autoritet, vildskab og store armbevægelser, samtidig med at man fornemmer den forsømte lille pige bag facaden.
De bedste nr. 3: ‘Revolutionary Road’
Der slår gnister mellem Kate Winslet og Leonardo DiCaprio, der genforenes i Sam Mendes’ højspændte 50’er-ægteskabsdrama.
Winslet spiller den fallerede skuespiller, April, der nu har fået to børn og er flyttet til forstaden med sin mand, Frank. Træt af sit forudsigelige liv foreslår hun, at familien flytter til Paris – men det forbliver ved drømmen.
Winslet spiller helt ud i ekstremerne: Fra den pæne, men frustrerede husmor med tomme øjne vågner hun op til en begejstret og nyforelsket drømmer, indtil skuffelsen skubber hende ud på vanviddets rand og til sidst forvandler hende til en resignerende zombie.
De bedste nr. 2: ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’
Michel Gondrys skæve romantiske sci-fi-komedie er med Charlie Kaufmans labyrintiske og flippede manuskript, sin surrealistiske og opfindsomme fotografering og stærke emotionelle kerne en af de vildeste filmoplevelser nogensinde.
Winslet stråler som den rastløse, charmerende og indimellem røvirriterende blå/orangehårede Clementine, der skifter hårfarve lige så ofte, som hun skifter humør og impulsivt får slettet sin kæreste Joel, dejligt underspillet af Jim Carrey, fra sin hukommelse.
Det er starten på en emotionel rutsjebane-tour de force gennem Joel og Clementines forhold, hvor Winslet rammer den spændende drømmepige, der viser sig at være et menneske, lige på kornet. »I’m just a fucked up girl who’s looking for my own peace of mind. Don’t assign me yours«, gentager hun som et mantra over for Joel med en hudløshed så intens, at man sidder tilbage med eksploderende hjerte, blottet for tvivl om hendes uperfekte perfektion.
De bedste nr. 1: ‘Sense and Sensibility’
Ang Lees filmatisering af Jane Austens sædekomedie om to søstres forskellige tilgange til livet og kærligheden er en opvisning i engelsk skuespilkunst med fremragende præstationer af blandt andet Emma Thompson (som skrev manuskriptet), Alan Rickman, Hugh Grant, Gemma Jones, Greg Wise, Elizabeth Spriggs, Hugh Laurie og Imelda Staunton.
At det alligevel er den upolerede 19-årige Kate Winslet, der står tilbage som filmens åbenbaring, siger en del om hendes talent (og Lees instruktørevner).
Winslet spiller den overromantiske lillesøster Marianne Dashwood, der får vingerne stækket i mødet med charlatanen John Willoughby. Winslet er bedårende umiddelbar, optimistisk og kærlig, men med en underlæggende alvor, der giver rollen dybde. Lee var oprindeligt nervøs for, om Winslet var for umiddelbar og ekspressiv. For at tilføre hende mere ynde beordrede han hende lektioner i tai chi og klaver, bad hende læse poesi og gotiske romaner fra Austens tid og rapportere tilbage til instruktøren om, hvad hun havde lært.
Taktikken virkede. Winslet vandt en BAFTA, modtog sin første Oscar-nominering og har hverken før eller siden været mere umiddelbar, livlig, rørende og betagende, når hun spiller klaver, reciterer Shakespeare, jagter en regnbue på engen eller får sit hjerte knust midt i en balsal.
De værste nr. 3: ‘The Holiday’
Winslet slipper ikke specielt heldigt fra sin gud ske tak og lov eneste flirt med mainstream-romcomen. Hun er ikke direkte dårlig. Hun passer bare ikke ind i kassen af forudsigelighed, plat humor og pladderromantik. Hun er simpelthen for intelligent, og hun ligner en, der ved det og derfor ikke giver sit fulde hjerte til filmen, der selv for Nancy Meyers er en letvægter.
Og nej, YouTube-bruger, ovenstående scene er heller ikke sjov.
De værste nr. 2: ‘Labor Day’
Kritikerne var generelt forvirrede omkring, hvad Jason Reitman – instruktøren bag de glimrende ‘Juno’, ‘Thank You For Smoking’ og ‘Up in the Air’ – Kate Winslet og Josh Brolin havde gang i med denne kvalmende Nicholas Sparks-lookalike om en straffefange, der søger tilflugt hos en enlig mor. De bliver forelskede. Og bager tærter på en meget sensuel måde. Det er bare ikke godt nok, Kate.
De værste nr. 1: ‘A Little Chaos’
Det burde være godt: Kate Winslet spiller landskabsarkitekt ved Versaille under Louis XIV – den første kvindelige af slagsen – over for blandt andet Matthias Schoenaerts og Alan Rickman.
Sidstnævnte havde hun glimrende kemi med i ‘Sense and Sensibility’, men her sker der bare ingenting mellem dem. Det er en skærende kontrast og bevis for, at der skal mere end et korset, smukke kulisser, gode skuespillere og en historisk interessant og banebrydende hovedkarakter til at lave en vellykket periodefilm.
Filmen er virkelig kedelig, og Kate Winslet har aldrig været så glansløs og uengagerende.