Vi kender alle frustrationen, når vores yndlingsfilm bliver skammeligt forbigået i Oscar-sammenhæng til fordel for et gennemsnitligt, måske ligefrem bagstræberisk, stykke melodrama.
Men hvad skal man dog stille op med sine stærkt subjektive, indestængte følelser? Jo, man kan jo forsøge at gå lidt mere objektivt til værks ved at prøve at finde statistisk belæg for den fornemmelse, vi vist alle sidder med: At de bedste film sjældent går hele vejen.
Det anerkendte kritikeraggregatsite Metacritic indsamler og sætter en numerisk værdi på anmeldelser fra 55 af de mest anerkendte publikationer i den engelsksprogede verden. Herudfra kommer sitet frem til en overordnet score til hver film beregnet ud fra en særlig algoritme, der næsten (men ikke helt) er en egentlig gennemsnitsværdi på tværs af de respektive smagsdomme.
Vi skal ikke her opholde os for længe ved svagheden ved Metacritic-modellen ud over at nævne, at det selvsagt er yderst vanskeligt at sætte en score på en anmeldelse – og mange af de prominente anmeldere opererer ikke med noget så prosaisk som et stjernesystem eller lignende, hvilket indlysende vanskeliggør fremgangsmåden. For hvem siger, at Metacritic-teamet har ’forstået’ en anmeldelse og omsætter den til en ’korrekt’ værdi?
Men hvorom alting er: Metacritic kan hjælpe os med at sætte sagen lidt på spidsen for ved en komparativ analyse af 20 Oscar-årgange (1994-2013) fandt sitets egen analytiker for et par år siden frem til, at i kun tre af de 20 årgange var det den bedst anmeldte film fra filmåret, der rent faktisk løb med den ultimative hæder: 2013 (’12 Years a Slave’, score på 97), 2009 (’The Hurt Locker’, score på 94) og 2003 (’Lord Of The Rings: The Return of the King’, score på 94).
Hvis man udelukkende ser på de film, der rent faktisk blev nomineret til bedste film af Akademiet – og dermed udelukker alle de eventuelt bedre anmeldte film, der ikke slap gennem nåleøjet – har den bedste film fortsat kun vundet 6 ud af 20 gange. Udover de tre nævnte er der tale om: 2011 (’The Artist’, score på 89), 2008 (’Slumdog Millionaire’, score på 86) og 1999 (’American Beauty’, score på 86).
Den bedst anmeldte film var ifølge kritikerne faktisk slet ikke nomineret i halvdelen af årgangene. Sådan en årgang ser vi også i år, hvor ’Carol’ og ’45 Years’ (begge med en metacritic-score på 95 ud af 100) er blevet forbigået i ’bedste film’-kategorien (det samme er den tredjebedst anmeldte film: ’Inside Out’). De slutter sig således til et fornemt selskab af forbigåede anmelder-topscorere såsom ’A Separation’, ’4 Months, 3 Weeks og 2 Days’, ’Ratatouille’, ’Pan’s Labyrinth’, ’Spirited Away’ og ’Being John Malkovich’.
Ser vi på de to årgange, efter Metacritic foretog deres lille eksperiment, ser vi et billede, der støtter op om tendensen. Sidste års suverænt bedst anmeldte film, ’Boyhood’ (med den ’umulige’ perfekte score på 100), tabte til ’Birdman’, den fjerdebedst anmeldte af de nominerede film sidste år.
I år er ’Carol’, ’45 Years’ og ’Inside Out’ som nævnt ikke nomineret. Kigger vi på de faktisk nominerede film, ligger ’Spotlight’ med en score på 93 som den bedste, så her har den bedst anmeldte af de nominerede film rent faktisk en pæn chance for at triumfere.
Vinder en anden af favoritterne, ’The Revenant’ (der har en score på 76), vil det til gengæld være den dårligst anmeldte af de nominerede film, der løber med den store pris.
Det er også sket nogle gange før: 2005 (’Crash’, score på 69), 2000 (’Gladiator’, score på 64) og 1995 (’Braveheart’, score på 68). Det er så også de tre ringeste film (altså ifølge nogle af verdens mest prominente engelsksprogede kritikere), der har vundet en Oscar i årene 1993-2014.
Kigger vi på de værst anmeldte af samtlige nominerede i de nu 22 årgange siden 1993, finder vi endog film, der bevæger sig nede i decideret middelmådige Metacritic-værdier: Den værste er ’Extremely Loud & Incredibly Close’ (2011) med en score på sølle 46 (!), efterfulgt af film som ’The Blind Side’ (2009, score på 53), ’The Reader’ (2008, score på 58), ’The Green Mile’ (1999, score på 61), ’The Help’ (2011, score på 62) og ’Life is Beautiful’ (1998, score på 59).
Der er immervæk et stykke op til dette års dårligst nominerede film, ’The Revenant’.
Den stærkeste årgang i nyere Oscar-historie er 2007, hvor samtlige fem nominerede film havde en score på over 80, der i Metacritic-regi er lig med beskrivelsen ’universelt rost film’. ’There Will Be Blood’ (92), ’No Country For Old Men’ (91), ’Atonement’ (85), ’Michael Clayton’ (82) og ’Juno’ (81) udgjorde den kritikerroste kombination det år (hvor der ikke engang blev plads til tre film med værdier i 90erne: ’Ratatouille’, ’The Diving Bell and the The Butterfly’ og ’Persepolis’).
Det eneste andet år, hvor alle nominerede film opnåede en score på eller over de magiske 80 er 1994 (året med blandt andet ’Pulp Fiction’, ’The Shawshank Redemption’ og ’Forrest Gump’).
De svageste Oscar-årgange er ud fra den logik 1997, hvor fire af de fem nominerede ikke klarede en score på 80 eller derover (’L.A. Confidential’ var det år med sin score på 90 den eneste kritikerdarling, der opnåede en nominering), mens tre ud af fem ’fejlede’ i årene 1998, 1999, 2000 og 2004.
Her vil det være ’snyd’ at inddrage årgangene fra 2009 – efter Akademiets ændring af bedste film-kategorien – og frem, da et nomineringsfelt på 10 eller mellem 5-10 film (siden 2011) jo opstiller et noget anderledes scenarie.
Lægger man scoren for samtlige nominerede film i årene 1993-2015 sammen, kommer man frem til en gennemsnitsscore på 80,3 ud af 100. Gennemsnittet for de foreløbigt 21 vinderfilm i perioden er på 83,5.
Alt taget i betragtning er det ikke noget skidt gennemsnit, så spørgsmålet melder sig, om Oscarvindere har en særlig tendens til at blegne med tiden? Men, se, det er en anden diskussion…
Hold Oscar Night i Empire Bio med Soundvenue og forpremiere på ‘Room’ – læs mere og køb billet HER.
Læs hele vores Oscar-dækning HER.