Soundvenue Forpremiere: Se Oscar-kandidaten ’Spotlight’ før alle andre

’Spotlight’ er blevet kaldt en af de bedste journalistfilm nogensinde, og når man ser den, forstår man godt hvorfor: Det er nemlig en intens, imponerende metodisk fortælling om, hvordan en gruppe stædige journalister fra The Boston Globe afdækkede et omfattende misbrug af børn i byens katolske kirke – og selv samme kirkes ihærdige forsøg på at dække over skandalen.

Nu kan man være blandt de første herhjemme til at se filmen, når vi inviterer til forpremiere i Empire Bio på onsdag den 10. februar. Thomas McCarthys film er båret af et stærkt spillende ensemble bestående af folk som Michael Keaton, Rachel McAdams og Mark Ruffalo, som ikke har behov for at blære sig med flashy Oscar-øjeblikke, men heldigvis alligevel er blevet hædret for deres fortrinlige holdindsats:

Ruffalo og McAdams har begge fået en nominering i birollekategorien – to ud af hele seks Oscar-nomineringer til filmen, som er en af favoritterne til at vinde hovedprisen for bedste film i tæt kapløb med ’The Big Short’ og ’The Revenant’.

Man forlader ’Spotlight’ stærkt indigneret over kirkens konspirationer – og med en stor respekt for de journalister, der insisterer på at afsløre uretfærdighederne i en mediebranche under pres. Eller som vores anmelder skriver i sin femstjernede anmeldelse:

»Ligesom Boston Globe-journalisternes frontalangreb på den katolske kirke gør McCarthys tålmodighed og sans for detaljen, at rædslerne ikke kun chokerer momentant. De bundfælder sig«.

Køb billet HER – og tilmeld dig eventen på Facebook HER.

Soundvenue Forpremiere
Empire Bio
10. februar kl. 19.00

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af