Nicolas Winding Refns ’The Neon Demon’ skal dyste om Den Gyldne Palme – se alle Cannes-filmene her

Nicolas Winding Refns ’The Neon Demon’ skal dyste om Den Gyldne Palme – se alle Cannes-filmene her
Elle Fanning i 'The Neon Demon'

Nicolas Winding Refns horrorfilm ‘The Neon Demon’ er med i hovedkonkurrencen, når Guldpalmen næste måned skal uddeles i Cannes. Det blev annonceret på et pressemøde for få minutter siden.

Inden pressemødet var der tvivl om, hvorvidt Refns genrefilm om blodige rivaliseringer i modelbranchen ville finde vej til det fine selskab, selv om instruktøren tidligere har haft ‘Drive’ og ‘Only God Forgives’ med i hovedkonkurrencen. Men den danske instruktør kan altså ånde lettet op.

Blandt de øvrige deltagerfilm var som ventet ‘Julieta’ af Pedro Almodovar, Andrea Arnolds ‘American Honey’ med Shia LaBeouf, vidunderbarnet Xavier Dolans ‘It’s Only the End of the World’, Sean Penns ‘The Last Face’ med Charlize Theron og Jim Jarmuschs ‘Paterson’ med Adam Driver som buschauffør slash digter.

Vi kan også tillade os at vifte lidt med de rødhvide faner i sidekonkurrencen ‘Un Certain Regard’, hvor Viggo Mortensen har hovedrollen i det amerikanske drama ‘Captain Fantastic’. Til gengæld blev der ikke plads til islandske Gudmundur Gudmundssons ‘Heartstone’.

Blandt de prominente titler uden for konkurrence er Steven Spielbergs Roald Dahl-filmatisering ‘The BFG’, Jodie Fosters ‘Money Monster’ med George Clooney og Julia Roberts og ‘The Nice Guys’ med Russell Crowe og Ryan Gosling.

Cannes-festivalen, der sparkes i gang af Woody Allens ‘Café Society’, løber fra den 11. til den 22. maj, mens ‘The Neon Demon’ får dansk biografpremiere den 9. juni.

Se alle Cannes-filmene herunder:

Hovedkonkurrencen:
‘Toni Erdman’ (instr.: Maren Ade)
‘Julieta’ (Pedro Almodovar)
‘Personal Shopper’ (Olivier Assayas)
‘American Honey’ (Andrea Arnold)
‘The Unknown Girl’ (Jean-Pierre Dardenne & Luc Dardenne)
‘It’s Only the End of the World’ (Xavier Dolan)
‘Slack Bay’ (Bruno Dumont)
‘Paterson’ (Jim Jarmusch)
‘Rester Vertical’ (Alain Guiraudie)
‘Aquarius’ (Kleber Mendonca Filho)
‘Mal de Pierres’ (Nicole Garcia)
‘I, Daniel Blake’ (Ken Loach)
‘Ma’Rosa’ (Brillante Mendoza)
‘Bacalaureat’ (Cristian Mungiu)
‘Loving’ (Jeff Nichols)
‘The Handmaiden’ (Park Chan-Wook)
‘The Last Face'(Sean Penn)
‘Sieranevada’ (Cristi Puiu)
‘Elle’ (Paul Verhoeven)
‘The Neon Demon’ (Nicolas Winding Refn)

Un Certain Regard
‘Varoonegi’ (Behnam Behzadi)
‘Apprentice’ (Boo Junking)
‘Voir du Pays’ (Delphine Coulin & Muriel Coulin)
‘La Danseuse’ (Stephanie di Giusto)
‘Clash’ (Mohamed Diab)
‘La Tortue Rouge’ (Michael Dubok de Wit)
‘Fuchi Bi Tatsu’ (Fukada Koji)
‘Omar Shakhsiya’ (Maha Haj)
‘Me’Ever Laharim Vehagvaot’ (Eran Kolirin)
‘After The Storm’ (Kore-Eda Hirokazu)
‘Hymyileva Mies’ (Juho Kuosmanen)
‘La Large Noche de Francisco Sanctis’ (Francisco Marquez & Andrea Testa)
‘Caini’ (Bogdan Mirica)
‘Pericle Il Nero’ (Stefano Mordini)
‘Captain Fantastic’ (Matt Ross)
‘The Transfiguration’ (Michael O’Shea)
‘Uchenik’ (Kirill Serebrennikov)

Uden for konkurrence
‘The BFG’ (Steven Spielberg)
‘Goksung’ (Na Hong-Jin)
‘Money Monster’ (Jodie Foster)
‘The Nice Guys’ (Shane Black)

Special Screenings
‘L’ultima Spiaggia’ (Thanos Anastopoulous and Davide del Degan)
‘A Chad Tragedy’ (Mahamat-Saleh Haroun)
‘The Death of Louis XIV’ (Albert Serra)
‘Le Cancre’ (Paul Vecchiali)

Midnight Screenings
‘Gimme Danger’ (Jim Jarmusch)
‘The Train to Busan’ (Yeon Sang-Ho)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af