Snoop Dogg opfordrer følgere til at boykotte ny serie om slaveri

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På Memorial Day i går aftes havde History Channels remake af den revolutionerende tv-serie ‘Roots’ premiere i USA. Samtidig havde Snoop Dogg premiere på en lille video på Instagram, hvor han fortæller om sin holdning til den nye ‘Roots’, der handler om en familie, for hvem slaveriet strækker sig gennem flere generationer.

»Ikke for at være respektløs, men jeg kan ikke se flere fucking sorte film, hvor sorte bliver dogged out«, siger Snoop Dogg og nævner ’12 Years a Slave’ og tv-serien ‘Underground’ som andre eksempler. Han kritiserer filmskaberne for at hænge sig i fortiden og vise misbruget af sorte, når »vi oplever det samme misbrug«,som han siger med reference til situationen i dag.

Snoop Dogg opfordrer til, at der bliver lavet film og serier om »den succes sorte mennesker har« og giver klar besked til History Channel og sine sorte følgere: »Fuck jer, jeg ser ikke det lort, og jeg opfordrer jer, hvis I er virkelig sorte som mig selv? Fuck de tv-serier«.

Uanset hvad kan ‘Roots’ streames på HBO Nordic fra i dag.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af