Soundvenue Forpremiere: Kom til første danske visning af Nicolas Winding Refns ‘The Neon Demon’

Opdatering: Forestillingen er allerede så godt som udsolgt, så vi har besluttet at køre ‘The Neon Demon’ i to sale simultant. Køb billetter til Sal 2 HER.

’The Neon Demon’ er optaget i Los Angeles med store amerikanske stjerner på tapetet, men det er en dansk film og ikke nok med det: Det er årets mest ventede danske film!

Nicolas Winding Refn er efter ’Drive’ og ’Only God Forgives’ for tredje gang i træk udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes, hvor han skal dyste om Guldpalmen, der bliver uddelt 22. maj. Og allerede dagen efter, 23. maj kl. 20 i Empire Bio, har vi den store ære af at kunne invitere til verdens allerførste visning af ’The Neon Demon’ uden for Cannes-festivalen lukkede kredsløb (køb billet HER).

Filmen handler om en ung modelspire (Elle Fanning), der tager chancen i Los Angeles’ benhårde modebranche. Hun bliver hurtigt fremhævet som et naturtalent – til stor fortrydelse for de garvede modeller, der er gået gennem ild og vand for at nå toppen af fashion-pyramiden.

Nicolas Winding Refn kalder filmen en »horrorfilm uden horror«, og det er da også en ulmende intens og fantastisk stemningsfuld oplevelse, som det vil være synd at afsløre for meget af. ’The Neon Demon’ skal ses, høres og mærkes – og helst på et stort biograflærred, hvor de utrolige billeder kommer til sin ret.

I det kommende nummer af Soundvenue, der er på gaden næste uge, kan du læse et 12-siders interview med Nicolas Winding Refn.

Køb billet HER – og tilmeld dig eventen på Facebook HER.

Soundvenue Forpremiere
Empire Bio

23. maj kl. 20.00

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af