Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
For anden gang på en uge afbrød Will Ferrell forleden Jimmy Kimmel Live med sit kniv-tv-shop-show The Knife Guys. Og denne gang fik han hjælp af sin assistent, ingen ringere end Ryan Gosling med et temmelig voldsomt temperament.
De to præsenterer det bedste fra knivenes verden, anklager Kimmel for at afbryde deres show (»you’ve got a lot of nerve, Kimmel«) og sælger ham deres særlige Trump-knive.
Goslings medvirken i The Knife Guys må vel ses som en reference til stjernens nye film, Shane Blacks buddykomedie ‘The Nice Guys’, hvor Gosling dog ikke spiller over for Will Ferrell, men Russell Crowe. Den får verdenspremiere på Cannes-festivalen i næste uge og får dansk premiere 9. juni.