‘A Perfect Day’: Benicio Del Toro er lyspunktet i galgenhumoristisk krigsfilm
Fernando León de Aranoas engelsksprogede debut ‘A Perfect Day’ har på overfladen et ualmindeligt simpelt plot: Veteran-nødhjælpsarbejderen Mambru (Benicio Del Toro) og hans gruppe skal skaffe et reb.
Den opgave kæmper de med det meste af filmen, som stort set foregår over én dag, hvor intet går, som det skal – heraf filmens ironiske titel.
Rebet skal bruges til at hejse liget af en stærkt overvægtig mand op af en brønd, så de lokale kan få rent drikkevand. Vi befinder os et udefineret sted i Balkan under krigen i 1995, og det er i filmens bedste scene, at Benicio Del Toro og kompagni endelig finder rebet et hjerteskærende sted, der viser krigens gru og dristigt afsløres med Marilyn Mansons ‘Sweet Dreams’.
Desværre er højdepunkterne indtil da for sjældne. Et stykke inde i filmen introduceres Katya, som Mambru tidligere har haft en affære med, og man mærker hensigten: At påklistre en romantisk sidehistorie for at tilføre ekstra kød på hovedplottet. Det er komplet uinteressant.
Til gengæld er det forfriskende at se en krigsfilm set fra nødhjælpsarbejdernes og lokalbefolkningens synsvinkel. Filmen balancerer dygtigt de alvorlige undertoner med en god omgang galgenhumor. Som da Tim Robbins nødhjælpsarbejder ærgrer sig over, at de, der har kastet liget i brønden, ikke har hakket det i småstykker først, som de ellers plejer.
Det er dog ikke overraskende Benicio Del Toro, der stjæler opmærksomheden. Gennem ham får man et fint indblik i frustrationerne ved at arbejde som nødhjælpsarbejder under FN’s bureaukratiske regelrytteri. Desværre er slutmålet en banal morale om krigens fortrædeligheder.
Kort sagt:
‘A Perfect Day’ veksler virkningsfuldt mellem galgenhumor og det gravalvorlige i sit originale indblik i Balkan-konflikten og dens konsekvenser for de lokale. Til gengæld sovser den rundt i et romantisk sideplot og ender som en frustrerende oplevelse.