Kineserne er uenige i amerikansk harme over Matt Damons hvidvaskning i den dyreste kinesiske film nogensinde

Kineserne er uenige i amerikansk harme over Matt Damons hvidvaskning i den dyreste kinesiske film nogensinde

Det vakte stor vrede i USA, da traileren til den kommende storfilm ’The Great Wall’ landede sidste måned. I den kinesisk-producerede film, der er instrueret af Zhang Yimou, spiller Matt Damon hovedrollen i en historie, der er hentet fra kinesisk mytologi.

Det fik flere amerikanere med asiatiske rødder til at beskylde filmen, der er den dyreste i Kina i nogensinde, for racemæssig hvidvaskning, at Matt Damons rolle ikke blev spillet af en kinesisk skuespiller, men den kritik er ingen kinesere tilsyneladende enig i.

På Weibo, de er den kinesiske pendant til Twitter og har 222 millioner brugere, har der kun været omkring 20 indlæg om ’The Great Wall’ og hvidvaskning, skriver Indiewire. Og de fleste af de indlæg er ikke kritiske, men forklarer bare kontroversen til kinesiske læsere.

»I Kina er kineserne majoriteten. De føler sig ikke underrepræsenterede som folk med en minoritetsbaggrund gør i Amerika«, forklarer den kinesiske producer Sally Ye til Indiewire om kinesernes udeblevne vrede over, at en hvid mand optræder som hovedperson i en film om landets mest ikoniske bygningsværk overhovedet.

Da traileren til filmen kom ud, havde den amerikanske skuespiller Constance Wu ellers ikke helt samme holdning.

»Vi må stoppe den racistiske myte om, at det kun er hvide mænd, der kan redde verden. Det er ikke baseret på fakta«, skrev hun blandt andet på Twitter.

Hvidvaskning på film har tidligere været et varmt emne i Hollywood, hvor Cameron Crowe blev kritiseret for at caste Emma Stone som hawaiianer i ’Aloha’ fra sidste år. Både Crowe og Stone endte med at give offentlige undskyldninger

‘The Great Wall’ har amerikansk premiere 17. februar 2017.

Læs også: ‘Aloha’ med Emma Stone og Bradley Cooper beskyldes for at hvidvaske Hawaii 

Læs også: Cameron Crowe undskylder castingen af Emma Stone som indfødt hawaiianer

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af