’Suicide Squad’: Tandløs superskurkefilm mangler vanvid og karaktertegning
Konceptet med at lade superskurkene indtage hovedrollen og tvinges til at kæmpe i den gode sags tjeneste var lovende. Jeg håbede på, at ”Suicide Squad” kunne være en slags moderne ”Det beskidte dusin”, Robert Aldrichs 2. verdenskrigsfilm om forbrydere på selvmordsmission. Måske kunne ”Suicide Squad” endda ruske lidt op i superheltegenren, som lige nu sjosker rundt i kreativt dødvande.
Lad os slippe en flok psykopater løs og se, hvor galt det kan gå.
Et af denne superantiheltefilms problemer er, at det slet ikke går galt. Jeg håbede på anarki, punk-attitude og rå energiudladninger, men fik et filmisk svar på, hvordan det ville lyde, hvis Katy Perry lavede et cover af ‘Anarchy in the UK’.
Will Smith og holdet af kompetente karakterskuespillere redder ikke filmen fra en slem omgang hvad-rager-det-mig. Første halvdel af filmen bruges på at introducere figurerne, og vi får at vide, at de er ”de værste af de værste”. I anden halvdel erklærer de efter en halv times kamp, at nu er gruppen den familie, de aldrig har haft. Er det en efterskole det her? Vi bliver lovet storslået vanvid, men figurerne svigtes og bliver sjæleforladte skakbønder i en fumlende ballet af computerskabt designervold og pyroteknik.
Den vigtigste figur er Harley Quinn spillet af Margot Robbie. Hun er Jokerens kæreste og filmens sexmaskot; en tegneserie-kultkarakter, som her portrætteres som en slutty lillepige iført shorts, som nok i virkeligheden er for korte til at være shorts. Når hun sprudler i glimt, fremstår hun som et møgbarn, der ser død og ødelæggelse som underholdning. Men oftest ligner hun et kikset forsøg på at få kryds i alle felter på listen over, hvad Hollywood tror, fanboys vil have en plakat af over sengen.
Hun forelsker sig i Jokeren, som omvender hende fra psykiater til psykopat. ”De var Konge og Dronning af Gotham City, og Gud hjælpe den, der ikke respekterede Dronningen”, får vi at vide. Alligevel er Jokeren den eneste, som ikke respekterer Harley.
Deres forhold er åbenlyst fyldt med vold, fysisk og psykisk, og det ved filmen ikke, hvordan den skal håndtere. I flashback ser vi, hvordan Jokeren vil teste Harleys kærlighed. Hun skal lade sig falde ned i en tank med giftaffald. Det gør hun, hvorefter hun kommer op derfra helt uskadt. Publikum må selv tænke sig til, om Jokeren med vilje havde sørget for ufarlig væske i tanken, eller om det var meningen, at Harley skulle vansires, men tilfældigvis havde nogen erstattet giftaffaldet med kærnemælk. Begge muligheder får Jokeren til at fremstå som en narrehat.
Jared Leto som Jokeren vrænger på alle stavelser for at virke sindssygt farlig, men det er lige så skræmmende som et barn, der laver grimme ansigter til spejlet. I det hele taget er Jokeren her en kedelig, traditionel forbryderboss, sådan som han sidder i en VIP-bås på en natklub iført nyrigt bling og grønt hår.
I endnu en vrøvlet flashback-scene ser vi, hvordan Jokeren først giver sin kæreste til en anden gangster, og Harley adlyder straks. Gangsteren har imidlertid ære og takker nej, men Jokeren er allerede blevet jaloux i denne selvskabte situation, så han skyder gangsteren. En på alle måder visuelt uoriginal og psykologisk flad scene i forhold til Heath Ledgers introduktion af Jokeren i ”The Dark Knight”.
Selv en film fyldt med superskurke har også brug for en ordentlig modstander for at have noget på spil. Men her samles gruppen og bliver aktiveret for at bekæmpe en fjende, som slet ikke ville være der, hvis gruppen ikke var blevet samlet. Modstanderen er direkte fjollet og plottet frustrerende idiotisk. Det ender i et søvndyssende opgør med en hula-dansende heksemutter, der har lavet en dommedagsmaskine, som mest ligner et toilet, der skyller ud i himlen.
Instruktør David Ayer, der lavede den glimrende 2. Verdenskrigsfilm ”Fury”, har desværre ikke lavet en moderne ”Det beskidte dusin”. ”Suicide Squad” fremstår lige så cool og kantet som en reklame for Lillebror-ost.
Kort sagt
Filmen er desperat for at virke vild og respektløs. Derfor fortæller den os hele tiden, at figurerne er helt vildt CRAAAZY. Men hvad med at vise os det i stedet for? Ligesom med rigtige selvmordsmissioner, er der ingen vindere i ”Suicide Squad”.