KOMMENTAR. Alene overskriften på denne artikel vil få indvoldene til at trække sig sammen, binde knude på hinanden og derefter evaporere med en blodig eksplosion i det indvendige hos mange cinefile.
For uanset hvor anerkendt Susanne Bier er i udlandet, hvor mange priser hun vinder, hvor mange billetter hun sælger, og hvor mange gode anmeldelser hun får, så er det i visse filmkredse nærmest helligbrøde, hvis man formaster sig til at tale positivt om den danske instruktør bag film som ’Den eneste ene’, ’Brødre’ og ’Hævnen’.
Cineasterne vil til enhver tid sværge til Carl Th. Dreyer og Lars von Trier, måske Benjamin Christensen, hvis man skal spille smart. Biers melodramatiske historier og pågående ultranærbilleder bliver affejet som forloren manipulation på linje med Danielle Steele, og Trier har selv gjort Bier-bashingen kosher ved at tilsvine hendes film ved enhver given lejlighed. Der florerer tilmed en vandrehistorie om, hvordan han engang i én af sine practical jokes låste hende inde i klipperummet på Zentropa, så hun blev edderrasende.
Den slags myter underbygger en halvmisogynistisk fortælling om den stramtandede, humorforladte plattenslager, der nok høster anerkendelse udadtil, men indadtil fortjener desto større hån og spot.
Uden for det snævre cineast-miljø er opfattelsen selvfølgelig en anden. Bier respekteres for at lave kvalitetsfilm, der sælger billetter – en meget sjældent kombination i dagens biografklima – og kun hendes seneste to film, ’En chance til’ og ’Serena’, har fået en lunken modtagelse af publikum såvel som anmeldere. Mens hun herhjemme ses som leflende mainstream, opfattes hun i USA tilmed som europæisk-fin arthouse, ikke langt væk fra Trier på spektret.
Nu har hun så vundet en Emmy for John Le Carré-serien ’The Night Manager’, som hun har instrueret alle seks afsnit af. På kaminhylden har hun allerede en Oscar, to European Film Awards, en Golden Globe, to Bodil-statuetter og to Robert-statuetter. Hun mangler en pris på én af de fine europæiske festivaler – Cannes, Berlin, Venedig – men hun har til gengæld vundet kritikerprisen på Toronto (for ’Elsker dig for evigt’) og publikumsprisen på Sundance (for ’Brødre’).
Det gør hende objektivt set til den mest succesrige danske instruktør nogensinde i international sammenhæng. Med Emmy’en overhaler hun endegyldigt Bille August, der sjovt nok har været genstand for noget af den samme latterliggørelse som Bier, i hvert fald indtil comebacket med den bevægende ’Stille hjerte’.
Nu kan man selvfølgelig ikke måle en kunstner ud fra trængslen på kaminhylden, men priser er alt andet lige ét af de kriterier, vi normalt holder vores filmfolk op imod. Og ’The Night Manager’ bør selv i de mest mainstreamskeptiske kredse give Susanne Bier fornyet anerkendelse som en central dansk instruktør, der laver film på internationalt niveau. Med ’The Night Manager’ har hun vist sit værd som en yderst stilsikker dirigent, der forvalter en for hende ny genre – spiondramaet – med udsøgt blik for karaktererne midt i det intrikate plot.
Hendes indsats på serien har fået nogle til at nævne hende som potentiel James Bond-instruktør, og man kunne egentlig godt se det for sig, eventuelt i sammenhæng med ’The Night Manager’-skuespiller Tom Hiddleston, der er en af de store 007-favoritter. Vi roser instruktører som Sam Mendes og Denis Villeneuve, når de tager et vellykket spring mod kommercielle film, og det samme bør vi gøre med Bier. Alle filmskabere behøver ikke lave film som Lars von Trier eller Tobias Lindholm.
’En chance til’ og ’Serena’ markerede lavpunktet i Susanne Biers karriere, og måske har hun også selv indset, at hun var kørt fast i de lovlig svulstige menneskelige dramaer. Nu er hun tilbage på toppen, og det betyder selvfølgelig ikke, at man i et orwelliansk anfald skal pålægge folk at kunne lide hendes film.
Men hun fortjener større respekt, også blandt cineasterne, uden hvilke Susanne Bier dog nok overlever uanset hvad. Hun kan jo bare hænge ud med Emmy og Oscar.
»Susanne, Susanne, jeg hader Susanne
Susanne og hendes succes«.
Læs også: De største vindere og tabere fra Emmy-uddelingen – fra Susanne Bier til Kevin Spacey