Lyt til Soundvenue Filmcast: ’Westworld’, Emmy og hackerne som de nye actionhelte

Lyt til Soundvenue Filmcast: ’Westworld’, Emmy og hackerne som de nye actionhelte

I den nye udgave af Soundvenue Filmcast tager vi hul på HBO’s dramaserie ’Westworld’, der er spået til at skulle være det nye ’Game of Thrones’.

Jonathan Nolan og Lisa Joy Nolan står bag serien, der med en forsinket og siden fremskyndet produktion og HBO’s fiasko med ’Vinyl’ in mente, allerede er blevet talk of the town. I centrum er en historie om en særdeles livagtig westernforlystelsespark, der kommer ud af kontrol, og ikke mindst de folk, der står bag – en slags blanding af John Ford, ’Ex Machina’, ’The Matrix’ og ’Groundhog Day’. Det store spørgsmål er, om serien kan få blandingen af western og sci-fi til at fungere.

Vi fortsætter i hightech-regi, når vi diskuterer hackerne og computernørderne som de nye actionhelte i tidens film og tv-serier. I Oliver Stones ’Snowden’ er NSA-whistlebloweren Edward Snowden den hvide ridder, men hvordan passer den ind i en tendens, der også inkluderer ’Mr. Robot’, Halt & Catch Fire’ og ’Mænd der hader kvinder’?

Trioen runder også weekendens Emmy-uddeling, årets danske Oscar-valg, den faste hurtigrunde og streaminganbefalinger på 30 sekunder.

Abonnér på Soundvenue Filmcast via iTunes – eller lyt til den nye udsendelse HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af