Der er 21 dage til valget er overstået i USA og det er alt, hvad de taler om over there. Det gjorde Amy Schumer også, da hun besøgte Tampa Bay, Florida i weekenden. Det var dog ikke alle i salen, der var helt på linje med Schumers politiske overbevisning.
I hvert fald lykkes det at vække både buh-råb, højlydte kommentarer og omkring 200 udvandringer efter Amy Schumer udspurgte en Trump-tilhænger i salen om, hvorfor han ville stemme, som han ville, for derefter at kalde Trump for »an orange, sexual-assaulting, fake-college-starting monster«.
Du kan se optrinnet herunder.
Tidligere på aftenen havde Amy Schumer ifølge lokale medier også berørt strammere våbenkontrol, som hun har været en varm fortaler for siden et skyderi under premieren på ‘Train Wreck’ i Louisiana sidste år.
Selv tager Amy Schumer de oprørte Trump-støtters vrede med ophøjet ro. Hun delte blandt andet en anmeldelse af showet på Twitter og udtalte til The Wrap, at hun bare var glad for de 8.400 tilskuere, der blev og lod hende tale om de vigtige emner, som hun altid har set som komikeres opgave.
All love Tampa https://t.co/KvYGJeR7uz
— Amy Schumer (@amyschumer) 17. oktober 2016
Læs også: Efter sexistisk tilråb: Amy Schumer destruerer tilskuer i Stockholm