Hos Graham Norton: Se Eddie Redmayne forbløffe Benedict Cumberbatch med tryllekunster

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eddie Redmayne har skabt magi på lærredet i roller som fysikeren Stephen Hawking og den transkønnede Lili Elbe, roller, der har afkrævet både fysiske transformationer og intens psykologisk indlevelse.

I mere bogstavelig forstand skabte Redmayne forleden magi i ‘The Graham Norton Show’, da showets vært bad ham demonstrere sine evner som tryllekunstner – naturligvis i anledning af skuespillerens hovedrolle i den kommende Harry Potter-spin-off, ‘Fantastic Beasts and Where To Find Them’.

I selskab med Bryan Cranston og Benedict Cumberbatch, der også er aktuel i en magisk rolle i ‘Dr. Strange’, imponerede Redmayne med et ganske simpelt – men meget magisk – trick med en malebog. Noget tyder på, at han har øvet sig mere end en enkelt gang backstage. Se selv med i videoen ovenfor.

Læs også: ‘Fantastic Beasts and Where To Find Them’ bliver ikke bare til én film, men fem

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af