De fleste kan leve med den lejlighedsvise narrestreg på kontoret: Salt i sukkerskålen, tilmelde andres mailadresser til spammail og måske endda en kæk lille nisse-ordning. Men hvis man gik og troede, at det ville være fedt at arbejde sammen med en torturpornoficeret morders cyklende bugtalerdukke (…?), så kan man godt tro om igen.
Det udforsker en velproduceret YouTube-sketch, ved at illustrere hvor langt Jigsaw fra ‘Saw’-filmene ville tage kontor-pranks.
‘Working with Jigsaw’ er lavet af komikeren og instruktøren Chris Capel, der blandt andet har arbejdet på ‘Zootropolis’, ‘Shrek 3’ og ‘Megamind’.
Sketchen er en opfølger til et massivt hit fra 2013, hvor vi mødte Jigsaws roommate, der heller ikke var synderligt tilfreds med situationen.
Læs også: Se den hårrejsende trailer til ‘The Conjuring 2’ – ny film fra instruktøren bag ‘Saw’