Donald Trump er for alvor blevet hængt til tørre, efter en gammel lydoptagelse fra 2005 med radio- og tv-værten Billy Bush – ja, den Bush-familie – kom for en dag. Her fremturer Trump med, hvor let det er for ham at gøre, lige hvad han har lyst til med kvinder, fordi han er kendt.
»Tag fat i deres fisse. Du kan gøre alting«, lød en af de stærkt uheldige bemærkninger, som Trump nu er under skarp kritik for i medierne, heriblandt af John Oliver, der gav ham følgende bemærkning med på vejen i ‘Last Week Tonight’:
»Og så siger han, at han aldrig lod som om han var en, som han ikke er, lige før han siger, at disse ord ikke reflekterer, hvem jeg er – hvilket er fuldstændigt absurd, de kunne ikke beskrive hans essens bedre, om de så var sagt af en spraytannet Furby, der spiste KFC og råbte af en Gold Star-familie«.
Se klippet ovenfor – og hele den nyeste udgave af ‘Last Week Tonight’ på HBO Nordic.
Læs også: John Oliver spidder Donald Trumps skandalefortid i nyt fantastisk segment