‘Operation Avalanche’: Konspirationsthriller er en dårlig mockumentary
Houston, we have a problem. Nu kommer der endnu en film, der forsøger at overbevise os om, at månelandingen i 1968 ikke fandt sted, men problemet er først og fremmest, at den ikke gør det særlig godt.
I konspirationsthrilleren ‘Operation Avalanche’ besøger et par unge CIA-agenter i 1967 NASA’s Apollo-program forklædt som et dokumentarhold. Missionen er at finde en sovjetisk spion, før denne muldvarp sender vigtige informationer hjem bag jerntæppet. Hos NASA finder de patriotiske filmnørder dog hurtigt ud af, at amerikanerne stadig er langt fra planen om at kunne lande på månen og lette igen.
På baggrund af agenternes filmtekniske snilde og med hjælp fra blandt andet Stanley Kubrick, der altid er blevet udpeget som ’instruktøren’ månelandingen af konspirationsteoretikerne, begiver drengene sig til at forfalske månelandingen. Planen er dog ikke helt ufarlig, og mystiske mænd i cottoncoats begynder pludselig at skygge dem.
Det største problem for ’Operation Avalanche’ er filmens form. Den starter med at ville være en sort mockumentary, men den ender som en found footage-konspirationsthriller. Den lykkes hverken med det ene eller andet, og som publikum skal man være noget godtroende, hvis man bare for et øjeblik falder for illusionen om, at optagelserne stammer fra 1960’erne.
Filmens lave budget taget i betragtning er ’Operation Avalanche’ teknisk godt udført. Optagelserne med det håndholdte 16 mm-kamera er blevet overtrukket med den helt rigtige portion gryn og gule farvelade, der får mange af scenerne til at minde om Zapruder-filmen fra JFK’s skæbnesvanger besøg i Dallas i 1963 (et af produktionsselskaberne bag filmen kalder sig også Zapruder Films). Denne lækre 1960’er æstetik bliver dog ødelagt at det dårlige skuespil og de nødtørftigt improviserede replikker.
Kameraet gemmer sig under borde og bag semilukkede persienner eller på bagsædet af en bil som en desorienteret udgave af ’The Office’, hvor dets meget anonyme ejermand ikke helt kan finde ud af, om han burde være til stede eller ej. Især i den sidste del af filmen bliver man alt for bevidst om, at man ikke ved, hvem der filmer, og hvorfor der filmes.
Filmen flirter emd den mørke paranoia og intensiverende menneskejagt, der gjorde ’Alle præsidentens mænd’ og ’Tre døgn for Condor’ til store klassikere i 1970’erne. Men instruktør, hovedrolleindehaver og manuskriptforfatter Matt Johnson er ikke en ny Robert Redford. Hertil er er både karaktererne og mystikken for intetsigende.
Jonsons smittende begejstring for filmklassikerne er dog en af filmens styrker, og sammen med de mange filmreferencer, som tydeliggøres med plakater fra tidens film i baggrunden, er det også underholdende at se drengene besøge Stanley Kubricks indspilninger til ’Rumrejsen år 2001’. Det ændrer bare ikke på, at filmens umiddelbart morsomme præmis ikke holder til en længere spillefilm.
Kort sagt:
Du kan godt pakke sølvpapirhatten sammen. Konspirationsthrilleren ’Operation Avalanche’ begraver både paranoia og humor i en lavine af eksempler på, hvordan en mockumentary ikke bør sættes sammen.