Det amerikanske folk afgiver i dag deres stemmer til præsidentvalget, og alle de amerikanske talkshows giver selvfølgelig deres endelige besyv med: Hvem skal man stemme på?
Stephen Colbert åbner med et fint lille musical-segment, hvor en pige er bange for at stemme. Pludselig dukker Jon Stewart klædt ud som old timer op til overdøvende hujen, men selv han siger, at det er okay, at den lille pige springer demokratiet over.
Det er selvfølgelig, lige indtil Colbert fortæller ham, hvem der stiller op for republikanerne.
»Er du seriøs? Stiller det vrede, skat- og værnepligtsundvigende lille orange skovmurmeldyr op til præsidentvalget?«, spørger en forfærdet Stewart, der har efterladt fløjlshandskerne derhjemme.
Efterfølgende vokser formatet sig kun større, før den helt store musical-kulmination syngende opfordrer amerikanerne til at tage sig sammen og stemme.
Læs også: Stephen Colbert hjælper præsident Obama med den kommende jobsøgning