Hvis man skal vinde en kamp, skal man ramme modstanderen, hvor det gør mest ondt. Det bliver virkelig svært, hvis det slet ikke gør ondt, der hvor man rammer. Så tilbage til tegnebrættet, usle fatshamere.
Med en kropspositivistisk besked på Instagram har Amy Schumer (endnu engang) taget våbnene fra de troldelignende skabninger, der gemmer sig bag en computerskærm og kritiserer hende, for hvordan hendes krop ser ud. Det er efterhånden hverdagskost for komikerinden, der besøgte Danmark i september. Men fatshamerne kom for alvor op i det røde felt, da hun blev afsløret til rollen som Barbie i en ny filmatisering af dukkelegetøjet.
Masser af Twitter-æg og anonymiserede navne havde en holdning:
If Amy schumer gets to be casted as Barbie, I can be casted as Morgan Freeman. Because none of this makes any sense.
— annunaki queen (@XOKATANA) 3. december 2016
@GodfreyElfwick "Barbie Goes to Fat Camp" starring Amy Schumer.
— Buck Buckelson (@BuckyBuckBuck1) 2. december 2016
@amyschumer Barbie?? Better lose a lot of weight for that role!
— Live life honestly (@DavidHase1) 2. december 2016
Som ventet lægger Amy Schumer ikke øre til den slags crap. Her er hendes respons.
Amy Schumer gjorde i øvrigt det samme – med samme billede endda – i maj, efter endnu en tur i fatshaming-møllen.
Det er umiddelbart rigtig positivt, at Mattel efter alle disse år har fået øjnene op for en fremstilling af legetøj til børn med et mere realistisk kropsbillede. Medmindre Amy Schumer modsat har indvilget i at tabe sig til rollen, hvilket i så fald vil afføde et helt andet ramaskrig.
Læs også: Amy Schumer svarer igen på ‘Formation’-kritik: »I’m not going anywhere«