Ewan McGregor og Danny Boyle talte ikke sammen i årevis på grund af ‘The Beach’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det har aldrig været nogen velbevaret hemmelighed, at Ewan McGregor og Danny Boyle ikke var på talefod, men at det har smertet dem begge så meget, er alligevel lidt overraskende.

Det ligger klart efter ovenstående interview med Graham Norton, hvor de begge er tydeligt kede af, at dårlig kommunikation og falske forhåbninger førte til en årrække helt uden kontakt.

Det startede, da Ewan McGregor blev forbigået til hovedrollen i ‘The Beach’ efter han var med i Boyles tre første film, herunder ‘Trainspotting, og han havde forstået, at han også skulle være på plakaten for den fjerde. I stedet blev det Leonardo DiCaprio, der løb med rollen. Ewan McGregor blev i stedet castet som Obi-Wan Kenobi i ‘Star Wars’-filmene.

»Jeg proppede så meget betydning ind i at være deres skuespiller. Det definerede mig som skuespiller. Jeg følte, det var et adelsmærke: Jeg er Danny Boyles skuespiller. Jeg følte, det var den vigtigste del af min karriere. 18 år siden da, fortryder jeg bare alle de film, vi ikke lavede sammen, Danny og jeg«, sagde Ewan McGregor i et interview med The Independent sidste år. Der gik omkring ti år, før Danny Boyle undskyldte for måden, han havde fravalgt Ewan McGregor på.

Det gør næsten ondt at se interviewet, men heldigvis bløder de op i lidt letbenet skotsk banter hen mod slutningen. Heldigvis har de klinket skårene og er aktuelle med efterfølgeren til ‘Trainspotting’, ‘T2 Trainspotting’, der har dansk premiere 2. marts.

Læs også: Traileren til ‘Trainspotting 2’ er landet – ser fandenivoldsk og følsom ud

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af